el flag go to the original language article
This article has been translated by Artificial Intelligence (AI). The news agency is not responsible for the content of the translated article. The original was published by AMNA.

Europa-Kommissionen fremlagde i dag en handlingsplan med kortsigtede foranstaltninger for at reducere de energipriser, der påvirker husholdninger og industrier, færdiggøre Energiunionen, tiltrække investeringer og forberede sig bedre på potentielle energikriser.

Forbrugerne nyder allerede godt af omkring 34 milliarder euro årligt takket være EU’s indre energimarked. Med den nuværende handlingsplan skønner Kommissionen, at husholdningerne og industrier med høje produktionsomkostninger vil spare i alt 45 milliarder euro i 2025, som gradvist vil stige til 130 milliarder euro årligt i 2030 og til 260 milliarder euro i 2040.

Formand Ursula von der Leyen sagde: “Vi vender energipriserne nedad og konkurrenceevnen opad. Vi har allerede betydeligt reduceret energipriserne i Europa ved at fordoble de vedvarende energikilder. Nu tager vi et skridt videre med handlingsplanen for overkommelig energi som en del af vores rene industrielle aftale. Med dette vil vi opnå mere forudsigelige priser, stærkere forbindelser over hele Europa og øge energioptagelsen. Vi vil systematisk fjerne de resterende barrierer, så vi kan bygge en ægte Energiunion”.

REDUKTION AF ENERGIPRISERNE FOR AT GIVE AKUT LETTELSE TIL FORBRUGERNE VED GÆNNEMFØRSELEN AF FOR ENERGIUNIONEN

For at gøre elektricitet mere tilgængelig vil Kommissionen se på alle tre komponenter i energiregningen, nemlig net- og systemomkostninger, skatter og afgifter samt forsyningsomkostninger. Den vil give anbefalinger til medlemslandene om at reducere nationale elskatter og forbedre forbrugernes evne til lettere at skifte leverandører til billigere energiaftaler, blandt andet. På baggrund af den nuværende EU-lovgivning for elektricitet vil Kommissionen yderligere støtte adoptionen af langsigtede forsyningsaftaler, hvilket i sidste ende vil hjælpe med at bryde sammenhængen mellem detailpriser og høje og svingende gaspriser. For at reducere andelen af netgebyrer i energiregningen vil Kommissionen foreslå en metode, der sikrer, at netgebyrer afspejler energisystemets omkostninger, og giver incitamenter til en mere effektiv brug af nettet.

Ved at støtte tiltag for flere og hurtigere vedvarende energikilder vil Kommissionen også give betydelige fordele til forbrugerne ved at støtte bredere adoption af energieffektivitetsløsninger, hvilket kan føre til besparelser på op til 162 milliarder EUR årligt i 2030. Et EU-garantisystem, der vil blive udviklet sammen med Den Europæiske Investeringsbank, vil hjælpe med at minimere investeringsrisikoen i energitjenester og lette adgangen til mere effektive enheder og produkter med længere levetid.

Gaspriserne i EU er for høje og påvirker konkurrenceevnen i den europæiske industri. For at sikre fair konkurrence vil Kommissionen intensivere kontrollen med EU’s gasmarkeder ved hjælp af Agenturet for Energitilsynsmyndighedernes Samarbejde (ACER), Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), og de nationale tilsynsmyndigheder. Vi vil også samarbejde med pålidelige LNG-leverandører for at identificere yderligere konkurrencedygtige importmuligheder til at udnytte Unionens købekraft ved at samle efterspørgslen fra EU’s virksomheder.

Kommissionen konkluderer, at dybere integrerede, velfungerende og kulfrie energimarkeder er den bedste beskyttelse mod prisvolatilitet. Derfor vil Kommissionen arbejde på at gennemføre Energiunionen med flere forbindelseslinjer, stærkere netværk og grænseoverskridende handel, og udvikle en række initiativer til at stimulere elektrificering og de-karbonisering af varme- og kuldeskillerne, for at mobilisere private midler og yderligere digitalisere energisystemet, blandt andet.

BEDRE FORBEREDELSE TIL POTENTIELLE KRISER

Forsyningssikkerhed er afgørende for at sikre stabilitet i priserne. Kommissionen vil opdatere EU’s energisikkerhedsramme for at adressere fremkommende trusler som cyberangreb, sabotager på kritisk infrastruktur og risici fra importafhængighed. Den vil også styrke beredskabet til potentielle priskriser ved blandt andet at udsende retningslinjer til medlemslandene om, hvordan forbrugerne belønnes for at reducere forbruget i spidslastperioder og holde energiregningerne under kontrol. (26/2/2025)