go to the original language article
Ursula von der Leyen har prøvet det før.
I 2019 var den tyske toppolitiker igennem en spændende afstemning i EU-Parlamentet, hvor hun med blot ni stemmer mere end nødvendigt blev godkendt som formand for EU-Kommissionen.
Onsdag skete det igen.
I en overraskende tæt afstemning præget af kritik fra dele af EU-Parlamentet af højredrejningen i EU-Kommissionen fik von der Leyen grønt lys til sit nye EU-kommissærhold.
Kommissærerne kan derfor indlede arbejdet 1. december.
Men igen skete det med blot ni stemmer mere end de 361, der udgør flertallet i det 720 mand store EU-Parlament.
“I dag er en god dag for Europa. Afstemningen viser, at midten i europæisk politik holder endnu”, lød det fra en tydelig lettet von der Leyen.
Efter at have givet et stort kram til formanden for hendes egen borgerlige EPP-gruppe i EU-Parlamentet, Manfred Weber, er hun nu i spidsen for en EU-Kommission, der tager en markant drejning mod højre.
Ud af de 27 EU-kommissærer kommer de 14 fra EPP-gruppen, der også er den største gruppe i EU-Parlamentet.
Til højre for dem bliver den konservative ECR-gruppe repræsenteret af Italiens ledende næstformand i EU-Kommissionen, Raffaele Fitto.
Han kommer fra Giorgia Melonis højrenationale parti, Italiens Brødre.
Derudover er det yderste højre repræsenteret af Ungarns Olivér Várhelyi, der er udpeget af premierminister Viktor Orbán.
Nu vil konkurrenceevne, sikkerhed, migration og leveomkostninger komme højt på dagsordenen i Bruxelles. Det markerer et skifte i forhold til von der Leyens første EU-Kommission, der lagde tyngden på klima.
“Det er afgørende, at vi kommer i gang nu. Vi står med store politiske udfordringer inden for EU, ved vores grænser og i vores nærområde”, sagde von der Leyen.
Hun fastslår, at det første udspil fra den nye EU-Kommission vil være et “konkurrencekompas”, der skal vise vejen til, hvordan europæiske virksomheder kan klare sig i den globale konkurrence.
Til gengæld er den grønne omstilling gledet et stykke ned af listen over prioriteter.
Klimapolitikken er dog langt fra forsvundet, understreger von der Leyen.
“Vi har brug for at styrke vores konkurrenceevne, og effekterne af klimaforandringerne kan mærkes med stadig stigende styrke, så jeg er glad for at kunne regne med et stærkt og erfarent hold”, sagde hun.
Danmarks nye EU-kommissær for energi og boliger, Dan Jørgensen, tror, det vil være muligt at fastholde den grønne dagsorden.
“Der er ingen tvivl om, at den grønne omstilling er under pres i mange EU-lande. Men jeg er meget optimistisk, i forhold til at vi i EU-Kommissionen faktisk kan blive ved med at være ganske ambitiøse” sagde Dan Jørgensen efter afstemningen.
Han peger på, at EU allerede har vedtaget konkrete klimamål, der nu skal indfris ved at implementere en række politiske forslag:
“Det er klart, at al lovgivning skal vedtages af EU-Parlamentet og medlemslandene. Så det ligger ikke på den flade hånd. Der skal kæmpes fra dør til dør. Det er vi klar til”.
Alligevel var De Grønne i EU-Parlamentet splittet.
Kun lidt over halvdelen stemte ja. Det skyldtes både bekymring for den grønne dagsorden og kritik af den indflydelse, som Italiens Raffaele Fitto får som ledende næstformand i EU-Kommissionen.
Det sagde SF’s medlem af EU-Parlamentet, Kira Marie Peter-Hansen.
“Det kan vi have lidt svært ved at forstå i Danmark. Men man skal prøve at sætte sig ind i hovedet på mine italienske kolleger, som har oplevet fascismen i Italien”.
“De er simpelthen bange for at gentage fortidens fejl”, sagde Kira Marie Peter-Hansen.
Ursula von der Leyen understregede dog forud for afstemningen, at hun vil søge sit flertal hen over midten. Det giver håb – også for den grønne omstilling, mener Kira Marie Peter-Hansen.
Trods flertallet af EU-Kommissærer fra højre side stemte Dansk Folkeparti nej:
“Denne EU-Kommission står for alt det, vi i Dansk Folkeparti kæmper imod: centralisering af magten i Bruxelles, ingen politisk vilje til at stoppe masseindvandringen til Europa og en økonomisk uansvarlig udvidelsespolitik, sagde Anders Vistisen (DF)”.