go to the original language article
Sarajevo, (Fena) – Den Europæiske Union forbereder sig på at tage imod nye medlemmer for første gang i mere end et årti. Udvidelsen af Unionen er en reel mulighed i de kommende år. Dens hastighed, taget i betragtning de geopolitiske ændringer og sikringen af fred og stabilitet på det europæiske kontinent, gør udvidelsen til en af de største prioriteter for Den Europæiske Union – skriver i en klumme chef for Den Europæiske Unions Delegation og EU’s særlige repræsentant i Bosnien-Hercegovina, Luigi Soreca.
Bekræftelsen heraf er, som nævnt i klummen, også de nylige besøg i Bosnien-Hercegovina af formanden for Europa-Kommissionen Ursula von der Leyen, formanden for Det Europæiske Råd Antonio Costa, den høje repræsentant og næstformand Kaja Kallas samt kommissæren for udvidelse, Olivér Várhelyi.
I udvidelsesprocessen er der tydeligt dem, der er kommet længst. Montenegro har sat sig som mål at afslutte tiltrædelsesforhandlingerne inden udgangen af 2026, Albanien inden udgangen af 2027. Bosnien-Hercegovina, på trods af dette lands enorme potentiale, har stadig ikke formelt påbegyndt tiltrædelsesforhandlingerne.
I rapporten om Bosnien-Hercegovina, offentliggjort som en del af udvidelsespakken, nævnes der visse positive skridt, herunder vedtagelsen af lovene om databeskyttelse og grænsekontrol samt underskrivelsen af en statusaftale med Frontex, hvilket har resulteret i engagementet af mere end hundrede Frontex-medarbejdere i Bosnien-Hercegovina for at støtte den bosnisk-hercegovinske grænsepoliti.
– Imidlertid fremhæver det samlede billede for 2025 manglen på fremskridt. Rapporten bør fungere som en væsentlig vejledning, der kan hjælpe Bosnien-Hercegovina med at indhente det tabte tid. Der er visse indikationer på, at Bosnien-Hercegovina i den kommende periode kunne vedtage loven om VSTV i BiH og loven om domstole samt udpege en hovedforhandler og et forhandlingsteam, hvilket ville skabe forudsætningerne for at afholde den første mellemstatslige konference og åbne tiltrædelsesforhandlingerne – skrev Soreca.
Som den høje repræsentant og næstformand Kallas understregede i går ved præsentationen af udvidelsespakken, forbliver tiltrædelsen af Den Europæiske Union en retfærdig og udfordrende proces, baseret på opnåede resultater. Loven om VSTV i BiH og loven om domstole skal vedtages fuldt ud i overensstemmelse med europæiske standarder, primært i overensstemmelse med anbefalingerne fra Venedigkommissionen og anbefalingerne fra Europa-Kommissionen.
Når det kommer til udnævnelsen af hovedforhandleren og forhandlingsteamet, som med alle andre lande i tiltrædelsesforhandlingerne, træffer Bosnien-Hercegovina denne beslutning i overensstemmelse med forfatningen og relevante bestemmelser. For EU er det vigtigste, at Bosnien-Hercegovina har en pålidelig samtalepartner med Europa-Kommissionen. For at opnå dette skal hovedforhandleren og forhandlingsteamet kunne tale med én stemme, på vegne af hele landet, og være operationelle, dvs. have ressourcer, kapaciteter og viden til effektivt at føre forhandlinger mellem Bosnien-Hercegovina og EU.
– Den første mellemstatslige konference kunne organiseres inden udgangen af 2025, forudsat at alle betingelser er opfyldt. Vi ønsker at undgå en situation, hvor institutionerne i Bosnien-Hercegovina spilder tid også i 2026, netop i det øjeblik, hvor andre lande i regionen bruger deres tid produktivt for at tage de afsluttende skridt mod fuldt medlemskab – understregede Soreca.
Bosnien-Hercegovina har en kompleks struktur, der kræver koordinering og tilpasning af normalt modstridende politiske holdninger. Som følge heraf tager beslutningsprocessen ofte længere tid. At sikre, at strukturen muliggør diskussioner fra forskellige perspektiver og finde kompromisløsninger, er afgørende, ligesom det er vigtigt, at Bosnien-Hercegovina har mere funktionelle demokratiske institutioner, der kan træffe beslutninger lettere.
Det bemærkes, at en af grundene til, at man ønsker at påbegynde tiltrædelsesforhandlingerne så hurtigt som muligt – udover at det er et skridt frem mod fuldt medlemskab – også er selve det faktum, at forhandlingerne repræsenterer en mulighed for at diskutere Bosnien-Hercegovinas struktur på en omfattende og struktureret måde, med stærkere støtte fra den bredere ekspertise, der findes inden for Europa-Kommissionen. Rammerne for tiltrædelsesforhandlingerne, med sin metodologi for klynger og kapitler, tilbyder den bedste måde at støtte landet i at etablere mere funktionelle demokratiske institutioner, der gør det muligt for det at lykkes og tage sin plads i Den Europæiske Union.
– Ved at enes om Reformagendaen for Vækstplanen i september har myndighederne i Bosnien-Hercegovina endnu en gang vist, at når der er politisk vilje, er det muligt for landet at opnå enighed, konsensusløsninger, hvor alle vinder, og som gavner alle, der bor i dette land. Der er kun få skridt tilbage til formelt at påbegynde tiltrædelsesforhandlingerne, som bør have en transformativ effekt på institutionernes funktion i Bosnien-Hercegovina. Nu er det tid til at tage disse skridt – konkluderer Soreca. (7.11.)