go to the original language article
Wien – Østrigs forbundskansler Karl Nehammer (ÖVP) ser ingen nødvendighed for en sparepakke efter det østrigske nationalrådsvalg. Snarere kan man “gennem mere økonomisk vækst” stabilisere budgettet, udtrykte Nehammer overbevist i et APA-interview. Ved valget i slutningen af september tror Nehammer på førstepladsen trods modsatrettede meningsmålinger. Rygter om, at en koalition mellem det konservative ÖVP, det socialdemokratiske SPÖ og de liberale NEOS allerede skulle være aftalt, afviste kansleren som “forkerte oplysninger” og en “desinformationskampagne”.
Eksperter fra blandt andet forskningsinstitutterne IHS og Wifo og Finansrådet argumenterede efter års milliardunderskud og på grund af det forventede høje budgetunderskud indtil 2028 for nylig for kortsigtede sparepakker i milliardstørrelsen. “Jeg har en modsat opfattelse,” svarede Nehammer. Det er vigtigt at tale om, hvordan man igen kan opnå mere vækst i Østrig, altså ved at lette byrderne for virksomheder og industri og give dem mulighed for investeringer. “Gennem mere økonomisk vækst har jeg også muligheden for faktisk at stabilisere budgettet.” Kansleren ønsker at sætte ind på eksempelvis beskatningen af overarbejde eller lønomkostninger. “Konkurrenceevnen er et stort emne, og det at generere mere vækst gennem denne konkurrenceevne finder jeg fornuftigt.”
Man tager advarslerne og henstillingerne alvorligt, understregede Nehammer, men påpegede samtidig, at man “har opnået et stabilt budget”, og “at rating bureauerne hidtil alle har bekræftet os på denne vej”. I modsætning til andre lande i EU har man heller ikke modtaget et påtalebrev fra Kommissionen om, at budgettet ikke fungerer. At han kun ikke vil spare, fordi man befinder sig midt i et supervalgår, afviste Nehammer: “Nej, emnet er faktisk, at vi på mange områder allerede har opnået virkelig bemærkelsesværdige resultater”, eksempelvis med investeringspræmiebien.”
Hans mål for valget til det østrigske nationalråd den 29. september er “naturligvis at blive først,” sagde Nehammer optimistisk. Han ønsker at opnå “et så godt resultat som muligt gennem vælgerne”, “jeg ansøger også igen for at modtage mandatet til at lede en regering”. Kansleren ville dog ikke fastsætte et tal. I 2019 opnåede ÖVP 37,5 procent. Det er “ikke rigtig fornuftigt” at sammenligne valgresultater fra forskellige år, “fordi det altid i høj grad afhænger af omstændighederne, hvornår og under hvilke forhold valgene fandt sted”, de seneste år har været “mere end krævende”.
Han ønskede ikke at forholde sig til spørgsmålet om, hvilket resultat der skulle til, før han ville træde tilbage som partileder. Han ønsker nemlig at opnå det “maksimale mandat fra vælgerne” under valgkampen, hvor man kan se hvilket program, de forskellige partier har. “Jeg er særligt optaget af præstation, familie og sikkerhed,” understregede ÖVP-chefen: “At fremhæve de flittige,” familien “som statens celle” og i sikkerhedsområdet “kampen mod illegal migration” samt oprustning af politiet og hæren.
Meningsmålinger har imidlertid vist, at det højreradikale FPÖ har ligget i front i flere måneder. Nehammer forblev dog optimistisk og mindede om EU-valget i juni, “der faktisk viste, hvor meget meningsmålinger er værd”. Valget blev naturligvis vundet af de frihedlige. “Ja, men afstanden mellem volksparteien og de frihedlige var kun 0,8 procent, hvorimod nogle meningsmålinger havde forudsagt en forskel på ti procent,” svarede Nehammer. “Og dynamikken i en valgkamp, muligheden for at forholde sig til emnerne, begynder jo først nu for alvor for folk. Derfor anser jeg det for meget sandsynligt, at det kan lykkes for os at få folkets mandat, og at vi dermed når først over målstregen.”
Spurgt, om det set fra hans synspunkt demokratisk set ville være legitimt også som nummer to at gøre krav på kanslerposten, erklærede ÖVP-lederen, “det har man oplevet alt i Østrig”, for det kommer altid an på, hvordan man skaber et parlamentariskt flertal. Hvilket parti han helst ville danne koalition med, afslørede Nehammer ikke. Det afgørende er, “hvor der findes konstruktive kræfter inden for de politiske partier og hvor de destruktive,” mente han. “Med destruktive kræfter kan man ikke danne en regering og især ikke et stabilt parlamentarisk flertal.” Venstre og højre “radikaliserer sig stadigt mere væk fra midten,” vurderede kansleren. “Mit tilbud er at leve politikken for fornuft, stabilitet og midten” og efter valget invitere dem, der er interesserede i at deltage. “Der er kræfter, som kun lever af problemet, men som ikke ønsker at løse det, med dem vil det blive svært at finde et konstruktivt samarbejde.”
Nehammer ønsker godt nok ikke en regering med FPÖ-lederen Herbert Kickl, men udelukker dog stadig ikke FPÖ som koalitionspartner. Han kender “mange fornuftige kræfter” blandt de blå, med hvem han også har “god samtalekontakt”. Disse har dog i øjeblikket få muligheder for “at leve deres politiske visioner”, fordi Kickl og hans kreds “optræder meget dominerende – men det betyder jo ikke, at det også skal være tilfældet efter valget”.
Den nuværende regering arbejder stadig, forsikrede Nehammer og mindede om for eksempel aftalen om pensionsforhøjelsen denne uge. For nylig blev koalitionen enig om en ny EU-kommissær, nemlig finansminister Magnus Brunner (ÖVP). Hvorfor han valgte Brunner og ikke også grundlovsminister Karoline Edtstadler (ÖVP), som også var interesseret i jobbet, begrundede kansleren således: “Faktum er, at Magnus Brunner med sin hidtidige virksomhed udgør det bredeste tilbud til denne særlige position og i overensstemmelse med EU’s dagsorden. Især når det drejer sig om at gøre Europa mere konkurrencedygtigt igen.” Finansministrene spiller også “altid en meget vigtig rolle i EU, og de er derfor velkomne i Kommissionen”. Hvilket konkret ansvarsområde han ønsker for Brunner, lod Nehammer stå åbent, men understregede igen, at Kommissionen “har et presserende behov for at styrke Europa som erhvervs- og industrilokation”.
“Vanskelig” var de turkis-grønne forhandlinger om en generaladvokat på retsområdet: “Koalitionspartneren har indtil videre ikke været villig til at bevæge sig yderligere i vores retning,” beklagede Nehammer. Til den aktuelle sikkerhedsdebat henviste Nehammer til investeringer i politiet, såsom udstyr af patruljeofficerer med tasere i Wien. Derudover er der intensiverede bestræbelser på hjemsendelser af kriminelle fra områder som Syrien eller Afghanistan. (05.08.2024)