Wien – Østrigs udenrigsminister Alexander Schallenberg (ÖVP) opfordrer med hensyn til oprøret om den ungarske EU-formandskab til “at bevare roen”. Med hensyn til visse “egotrips”, som Viktor Orbán har foretaget til Rusland, Kina og USA, bør man ikke tie stille, men en “boykot” af EU-formandskabet er dog overdrevet. Efter regeringsskiftet i Storbritannien håber udenrigsministeren på en intensivering af forholdet på bilateralt og EU-niveau.
Ungarn har i øjeblikket i seks måneder den roterende formandskab i Rådet for EU-lande. Den ungarske premierminister Viktor Orbán modtog dog betydelig kritik fra andre EU-lande for sine ukoordinerede besøg hos Ruslands præsident Vladimir Putin, Kinas præsident Xi Jinping eller den republikanske amerikanske præsidentkandidat Donald Trump. Som reaktion på Orbáns adfærd meddelte EU’s chefdiplomat Josep Borrell, at et uformelt møde mellem EU’s udenrigsministre planlagt til slutningen af august vil blive holdt i Bruxelles i stedet for Budapest.
Schallenberg accepterede dette, men udtrykte også i APA-interviewet: “Jeg ved, at flertallet af mine kollegaer i Den Europæiske Union var imod det.” Han er enig med Østrigs forbundskansler Karl Nehammer (også ÖVP) i, at man skal søge kritisk dialog med Orbán, men at oprøret heller ikke bør overdrives. “Hvis vi giver efter for oprørets spiral, vil det mest gavne Orbán selv.” Det giver indtryk af, at Orbán har mere indflydelse, end han faktisk har som premierminister i et mellemstort land. Dertil kommer, at han ikke foretog rejserne på vegne af Den Europæiske Union.
Man skal også skelne med hensyn til den ungarske præstation: “Hvad gøres for hjemmepublikummet, og hvordan opfører de sig i Bruxelles?” Ungarn deltager i mange beslutninger inden for EU. Desuden vil Orbán til sidst også overholde reglerne, fordi han med en “fuldstændig mislykket EU-formandskab til sidst vil stå tomhændet.”
I hvilken grad magtskiftet i Storbritannien fra de konservative Tories til det socialdemokratiske Labour-parti er en følge af erfaringerne efter Brexit, altså Storbritanniens udtræden af EU, ønskede Schallenberg ikke at vurdere. “Det er svært at svare på, fordi briterne konstant vildledes om, hvad Brexit egentlig betyder. Vi havde en pandemi, og vi har den russiske angrebskrig. Det betyder, at der er mange faktorer, der kan betragtes som årsagen til problemerne. Og dermed skjules det faktum, at Brexit måske mange steder er den egentlige udløser.”
Han håber dog, at samarbejdet med den nye regering under premierminister Keir Starmer kan intensiveres yderligere. Der er nok at gøre. “Storbritannien er faldet ud af hele det juridiske konstrukt af det indre marked, og der er stadig mange huller, som vi langt fra har fyldt.” Den østrigske regering står dog klar til at løse det bilateralt hurtigst muligt. “Storbritannien forbliver en væsentlig partner i Europa, forbliver en europæisk stat. Vi var aldrig tilhængere af Brexit, men vi bør nu blot bestræbe os på at gøre det bilaterale forhold så fornuftigt og effektivt som muligt.”
Man bør også stræbe efter et samarbejde inden for udenrigs- og sikkerhedspolitik. “Hvorfor kan vi ikke finde en løsning, der giver briterne mulighed for at deltage i EU-missioner, hvis de ønsker det, de bærer en tilsvarende omkostningsandel, og vi binder dem så tæt på os som muligt?” Der kan gøres langt mere end hidtil. At have hævnfantasier på grund af Brexit “gavner ingen”, advarede Schallenberg. “Vi har de tætteste økonomiske forbindelser. London er i dag en af de største finanscentre. Vi har 30.000 østrigere, der bor der. Så jeg tror, vi har en naturlig interesse i at gøre disse relationer pragmatiske og effektive.” (07.08.2024)