go to the original language article
“Nukleare teknologier kan spille en vigtig rolle i overgangen til ren energi,” udtalte formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, på det første atomenergitopmøde, der blev afholdt i marts. Topmødet var organiseret af Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) og Belgien.
Den konservative tysker bemærkede, at hun er klar over, at der i EU “findes forskellige synspunkter” om atomenergi. Hun tilføjede, at “mange lande genovervejer den potentielle rolle, atomenergi kunne spille” som følge af “den globale energikrise forårsaget af Ruslands invasion af Ukraine.” Ifølge von der Leyen kunne atomenergi bidrage til klimamålene, energisikkerheden og stabiliseringen af energipriserne.
Prognoser fra Det Internationale Energiagentur og Europa-Kommissionen for 2050 viser, at atomenergi vil vokse og fungere som et supplement til vedvarende energi, som “vil være rygsøjlen i EU’s energiproduktion i 2050,” udtalte hun.
Dog er denne energikilde aftaget både i EU og resten af verden: i 1988 udgjorde det 18% af den globale elektricitetsmix, og i dag udgør det 9%. I EU ligger brugen i øjeblikket omkring 22%, mens det i 1990’erne stadig genererede en tredjedel af Europas elektricitet.
Von der Leyen gik ind for at forlænge levetiden for de eksisterende atomkraftværker “forudsat, at deres drift selvfølgelig er sikker,” da det er “en af de billigste måder at sikre ren energi i stor skala.”
Det Europæiske Råd inkluderede atomenergi blandt de strategiske teknologier for klimaneutralitet og, som en måde at fremskynde reduktionen af emissioner på, indarbejdede det i konklusionsdokumentet fra det seneste Klimatopmøde (COP28), en historisk premiere.
Atomenergi vinder stadig mere plads i den finansielle behandling, det får i EU, men det nyder stadig ikke samme popularitet som vedvarende energi.
(Nogle) EU-medlemsstater kræver flere penge til atomenergi
I marts krævede de tolv EU-medlemsstater, der er samlet i Den Europæiske Atomalliance, mere finansiering til atomenergi og bad om, at finansielle institutioner behandler det på samme måde som vedvarende energi.
“Alle nettonulteknologier, inklusive atomenergi og hele forsyningskæden, skal udnyttes; til dette formål vil mulighederne og fordelene ved finansieringsinstrumenter som EIB’s [Den Europæiske Investeringsbanks] støtte og Innovationsfonden blive udforsket,” erklærer alliancen efter det første atomenergitopmøde.
Bulgarien, Kroatien, Finland, Frankrig, Ungarn, Holland, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Sverige forpligter sig til “at udvikle adgangen til privat og offentlig finansiering og udforske mulighederne og fordelene ved europæiske finansieringsinstrumenter.”
De angiver som et specifikt mål at “støtte storskalareaktorer, SMR-teknologier og [den] tilknyttede europæiske forsyningskæde” med atomenergi, hvilket kræver beriget brændstof og systemer til håndtering af radioaktivt affald, blandt andet.
Alliancen blev lanceret i 2023 for at støtte en energikilde, som EU-medlemsstaterne Tyskland, Luxembourg, Spanien eller Danmark ikke støtter.
I Tyskland stoppede de sidste tre atomkraftværker med at fungere i april 2023, men opfordringerne til at vende tilbage til atomenergi bliver stadig stærkere.
I december 2023 godkendte den spanske regering den syvende generelle plan for radioaktivt affald, der fastlægger regeringens politik for håndtering af radioaktivt affald, inklusive brugt nukleart brændsel, og nedlukning og lukning af atomkraftværker. Den fastlagde også en tidsplan for lukning af atomkraftværkerne mellem 2027 og 2035.
Dog er der også modstandere af lukningen, som for eksempel formanden for Nuklearforum, Ignacio Araluce, der forsikrede, at kraftværkerne “er nødvendige for systemet” og at Spanien “er ved at blive isoleret” i sin idé om at lukke atomkraftværker.
EU’s støtte til produktion af minireaktorer
Europa-Kommissionen støtter aktivt udviklingen af små modulære reaktorer, som en del af et teknologikapløb, hvor EU halter efter Kina, USA og Rusland.
Europa-Kommissionen lancerede i februar den europæiske industrielle SMR-alliance sammen med anbefalingen om det mellemfristede klimamål for 2040, idet den understreger potentialet for atomenergi blandt de kulstoffattige teknologier, der kan hjælpe EU med at reducere emissionerne. Initiativet samler regeringer, industriaktører og interessegrupper, der søger at fremskynde udviklingen af sektoren.
Små modulære reaktorer er atomreaktorer, der er mindre både i effekt og fysisk størrelse sammenlignet med traditionelle gigawatt-skala kraftværker.
Hollandsk innovation sigter mod at genbruge atomaffald
Den hollandske start-up Thorizon vil modtage en tilskud på ti millioner euro fra den franske regering. Med dette vil virksomheden med base i Amsterdam accelerere udviklingen af en lille atomreaktor, der bruger atomaffald fra konventionelle kraftværker som brændstof. Ifølge virksomheden kunne et af disse anlæg levere ren energi til 250.000 husstande.
Den nye atomreaktor vil være mere bæredygtig, billigere og sikrere end konventionelle atomreaktorer. “Vores design er unikt, fordi det bruger udskiftelige patroner i reaktorkernen. Dette tillader os at arbejde med materialer, der ikke skal modstå reaktorens forhold i 50 eller 100 år,” forklarede Kiki Lauwers, administrerende direktør for Thorizon.
Fransk-italiensk atomkooperation for at bekæmpe emissioner fra stålindustrien
I juli annoncerede det franske el-selskab EDF, at det havde underskrevet en aftale om atomkooperation i Italien med stålindustriens føderation for at fremskynde sektorens dekarbonisering i et land, der har været fri for atomenergi i næsten 35 år.
Aftalen har til formål “at fremme samarbejdet om brugen af atomenergi til at styrke konkurrencedygtigheden og dekarboniseringen af den italienske stålindustri,” erklærer EDF i en pressemeddelelse. Stålindustrien er en stor udleder af drivhusgasser.
Memorandummet om forståelse blev underskrevet med det italienske energiselskab Edison, den italienske kraftværksproducent Ansaldo Energia, udvikleren af atomteknologi Ansaldo Nucleare og Federacciai, den italienske stålindustriføderation.
“Dette repræsenterer et nyt fremskridt i etableringen af en dagsorden for udviklingen af ny atomenergi i Italien,” udtalte Nicola Monti, administrerende direktør for Edison, citeret i pressemeddelelsen.
Italien har ikke produceret atomenergi siden 1990’erne efter landets beslutning i en folkeafstemning i 1987 om at opgive civil atomenergi efter Tjernobyl-ulykken.
Atomreaktor til medicinske formål
Ved udgangen af juli godkendte Europa-Kommissionen en tilskud på to milliarder euro til opførelsen af en ny atomreaktor i den hollandske by Petten. Reaktoren, som ikke genererer elektricitet, er blandt andet tiltænkt at udvikle og opbevare medicinske radioisotoper til behandling af kræft som en del af PALLAS-projektet.
Som påkrævet i henhold til europæiske konkurrenceaftaler havde Holland anmodet Bruxelles om godkendelse til tilskuddet til opførelsen.
Ifølge EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager blev anmodningen godkendt, fordi PALLAS-projektet bidrager til at sikre tilgængeligheden af essentielle lægemidler til det europæiske marked. Projektet kan også give “en banebrydende innovation” i atomteknologi, der vil komme europæiske borgere til gode.
Denne artikel udgives to gange om ugen. Indholdet er baseret på nyheder fra agenturer, der deltager i enr.