de flag go to the original language article
This article has been translated by Artificial Intelligence (AI). The news agency is not responsible for the content of the translated article. The original was published by dpa.

Nürnberg – I intet andet EU-land bruger forbrugerne ifølge en undersøgelse en så lille del af deres indkomst på fødevarer, sundhed og pleje som i Tyskland. På trods af de stigende priser var andelen af disse udgifter i det private forbrug sidste år med 13,4 procent lavere end i alle de øvrige 26 stater. Det fremgår af en undersøgelse fra markedsforskningsinstituttet NIQ.

«I Tyskland er gennemsnitsindkomsterne høje. Desuden er konkurrencen i dagligvarehandlen så hård som næsten ingen andre steder, hvilket presser priserne. De er på grund af den høje inflation godt nok steget for nylig, men stadig forholdsvis lave», sagde NIQ-detaljhandelsekspert Filip Vojtech

Forbrugerne har på det seneste været mere opmærksomme på priserne og har hyppigere valgt tilbud. Ifølge NIQ registrerede Tyskland i Vesteuropa den største stigning i tilbudskøb med en vækst på 14 procent.

EU-dækkende går hver tredje euro til detailhandelen

Sammenligner man, hvor mange penge folk generelt brugte i butikker, indtager Tyskland ifølge undersøgelsen også sidstepladsen. I Forbundsrepublikken gik der i 2023 kun godt hver fjerde euro til detailhandelen, EU-dækkende hver tredje, i østeuropæiske lande som Ungarn og Bulgarien endda næsten hver anden. 

På grund af den højere købekraft bruger husholdningerne i Tyskland en mindre del af indkomsten på fødevarer, tøj og andre varer, ifølge Vojtech. Til gengæld er leveomkostningerne til bolig og energi højere. Desuden bruges der flere penge på tjenester og fritidsaktiviteter, og der går mere til opsparing og finansielle investeringer.

Andelen af detailhandlen i privatforbruget faldt igen i 2023 i EU. Ifølge markedsforskerne skyldes det en normalisering af forbrugeradfærden. Under coronapandemien havde forbrugerne hovedsagelig brugt deres penge i detailhandelen, fordi kulturelle aktiviteter, events og rejser ofte ikke var mulige, sagde NIQ-studieleder Philipp Willroth. «Denne effekt vender nu om, da europæerne har et behov for at indhente det forsømte og ønsker at opleve og rejse mere igen.» (20. august)