go to the original language article
“Kæden er kun så stærk som dets svageste led. Det er bestemt tilfældet for det europæiske tilbagesendelsessystem, som skal forbedres,” sagde den afgående statssekretær Nicole de Moor (CD&V) i Luxembourg. Hun argumenterede for en revision af tilbagesendelsesdirektivet fra 2008 med hurtigere procedurer for dem, der udgør en sikkerhedsrisiko, og en lovpligtig forpligtelse til samarbejde, i kølvandet på den nye belgiske lov om en opsøgende tilbagesendelsespolitik.
I et nyligt non-paper, støttet af blandt andre Tyskland og Frankrig, argumenterer Holland og Østrig for en “paradigmeskifte”. “Folk uden ret til at blive skal holdes ansvarlige. Et nyt lovgrundlag bør klart beskrive deres forpligtelser. Ikke-samarbejde skal have konsekvenser og straffes,” hedder det. “Den nuværende lovramme afspejler utilstrækkeligt medlemsstaternes behov for effektivt at sikre fjernelser”.
Ifølge Eurostat fik sidste år 484.160 statsborgere fra tredjelande i Den Europæiske Union en ordre om at forlade området, men kun 18,9 procent blev reelt udvist. Den afgående europakommissær Ylva Johansson påpegede dog, at de seneste tal ser gunstigere ud. “Vi har 40 procent færre uregelmæssige ankomster. Tilbagesendelsestallene er indtil videre steget med 18 procent i år, så tingene går i den rigtige retning,” sagde den svenske.
Under betegnelsen “innovative løsninger” fremfører medlemsstater som Ungarn og Italien også politisk følsomme overvejelser, såsom såkaldte tilbagesendelseshubber i tredjelande. Sådanne forslag har ifølge diplomater dog ringe chance i de europæiske arenaer. Debatten blandt ministrene kommer i optakten til det europæiske topmøde sidst i næste uge, hvor medlemsstaternes statsoverhoveder og regeringsledere også vil diskutere migrationspolitikken.