Premierministeren, Luís Montenegro, sikrede i dag, at Portugal er tilgængeligt for at modtage immigranter, men det vil ikke gøre det “med vidt åbne døre”, og forsvarer mekanismer i EU mod illegal immigration og der sikrer tilbagevenden i disse situationer.
“Vi er villige til at kunne modtage, i Portugal, immigranter fra lande, hvor folk ikke ser deres muligheder sikret. Vi har brug for arbejdskraft, kvalificeret arbejdskraft, arbejdskraft til forskellige økonomiske sektorer, og vi har denne åbenhed, […] men denne åbenhed må ikke forveksles med en politik med åbne døre,” erklærede den portugisiske regeringschef.
Ved at tale i Bruxelles ved ankomsten til Det Europæiske Råd, der blev markeret af en diskussion om migrationsstyring, forsvarede Luís Montenegro oprettelsen på EU-niveau af “mekanismer, der gør, at dem, der ikke overholder reglerne, kan blive repatrieret, kan have en tilbagevenden, der naturligvis sikrer respekt for menneskerettighederne og sikrer respekt for værdigheden.”
“Der må være en konsekvens for uregelmæssig migration, fordi hvis der ikke er en konsekvens, betyder det at åbne døren, og alle, der kommer uregelmæssigt til Europa, ender med at få deres situation reguleret, og derfor er det nødvendigt, at der i tilfælde af øget pres kan være mekanismer, der kan afskrække uregelmæssig adfærd,” tilføjede han.
Med forbehold for, at “hver medlemsstat har sin egen migrationsvirkelighed”, understregede Luís Montenegro: “Det der i øjeblikket bekymrer os mest i Portugal, er, at der faktisk er en tilbagevendelsespolitik, der fra et menneskerettighedsperspektiv, er i stand til, på den ene side, at forfølge målet om at få folk til at have adfærd inden for reglerne.”
“Vi er et land, der har brug for at modtage immigranter og også har brug for, som det faktisk har været denne regerings politik, at have regulerede migrationsstrømme for at kunne give mere værdige modtagevilkår, og det er vores tilgængelighed,” afsluttede han.
Det regulære europæiske topmøde i oktober kommer på et tidspunkt, hvor Tyskland og Frankrig forstærker deres grænsekontrol og strammer reglerne for migration, når lande som Spanien og Grækenland også står over for migrationspres, Italien indgår aftaler med tredjelande og Polen forsøger, som Finland gjorde, midlertidigt at suspendere retten til asyl for at reagere på det, de siger, er forsøg fra Hviderusland og Rusland på at bruge migranter til at destabilisere Vesten.
Dette er en følsom debat i EU, da der er forskellige synspunkter og forskellige kontekster for medlemsstaterne i migrationsstyring, der vil tjene til at analysere, hvordan man bekæmper illegal migration, styrker tilbagevenden af personer i denne situation og forbedrer de lovlige integrationsveje.
I dag forventes der at finde en indledende diskussion sted om dette emne, som kommer måneder efter, at EU vedtog en ny pagt om asyl og immigration, som dog først vil træde i kraft i 2026 på grund af den nødvendige tilpasningsperiode for de nationale lovgivninger i de 27 medlemsstater, men fra hvilken Holland og Ungarn allerede beder om undtagelse, mens andre lande insisterer på tidlig vedtagelse af de nye regler.
På EU-niveau anslås det, at 27,3 millioner borgere fra tredjelande bor i de 27 medlemsstater, svarende til 6,1% af befolkningen, og at de illegale immigranter udgør mindre end 1% af det samlede antal.
I Portugal er den udenlandske befolkning, der er bosat, lidt over en million.
go to the original language article
This article has been translated by Artificial Intelligence (AI). The news agency is not responsible for the content of the translated article. The original was published by Lusa.