“`html
Bruxelles/Strasbourg – En hurtig implementering af den kontroversielle EU-asyl- og migrationspagt, en fuld optagelse af Bulgarien og Rumænien i Schengenområdet og en ny EU-udsættelseslov – det er hovedprioriteterne, som Østrigs nominerede migrationskommissær Magnus Brunner (ÖVP) nævner i et dokument, der blev offentliggjort af EU-parlamentet onsdag. Brunner måtte allerede forud for den offentlige høring den 5. november besvare spørgsmålskataloget fra parlamentsmedlemmerne.
“Hvis Bulgarien og Rumænien fortsat opfylder alle betingelser for at blive fuldgyldige medlemmer af Schengenområdet, er det rådets ansvar at træffe beslutningen om afvikling af de resterende kontroller ved de indre landgrænser,” hedder det i Brunners svar på Schengen-spørgsmålet. Skulle dette ikke ske inden den nye kommissions tiltrædelse, “vil jeg fortsat støtte denne proces med samme intensitet som mine forgængere. Bulgarien og Rumænien har ret til at nyde fordelene ved Schengenområdet fuldt ud.”
Østrig blokerer i øjeblikket for Bulgariens og Rumæniens fulde optagelse, der siden slutningen af marts har været medlem af “Air Schengen”. Kontrollerne ved luft- og søgrænserne er dermed blevet afskaffet. Brunners partikollega og indenrigsminister Gerhard Karner (ÖVP) udtalte ved det sidste rådsmøde for to uger siden i Luxembourg, at for ham var tiden endnu ikke moden til Bulgariens og Rumæniens optagelse i Schengen: “Vi er på den rigtige vej, men ikke ved vejs ende.”
“En rettidig og fuldstændig gennemførelse af alle elementer i asyl- og migrationspagten vil være mit fokus, når jeg bliver bekræftet af Europa-Parlamentet,” fortsætter den nuværende finansminister. Han vil “nøje overvåge gennemførelsen af pagten” for at sikre, at “medlemslandene træffer alle nødvendige skridt for pagten inden midten af 2026”. Støtten til medlemslandene skal også omfatte tilvejebringelsen af nødvendige økonomiske midler. Den nye pagt indeholder en række stramninger af de tidligere regler. Målet er at begrænse den irregulære migration.
Brunner annoncerer også, at han hurtigt vil fremlægge den nye EU-lov for hurtigere udsættelser, som EU-topmødet har krævet, og som kommissionsformand Ursula von der Leyen har annonceret. Det betyder “et nyt forslag for at fremskynde og forenkle tilbageførsler, klare samarbejdsforpligtelser for tilbagevendte, en effektiv strømlining af processen, digitalisering af sagsbehandling og gensidig anerkendelse af tilbageførselsbeslutninger”. Østrig havde på forhånd af topmødet presset på for disse punkter.
“Fjendtlige statslige aktører som Rusland og Hviderusland udnytter ikke kun desperate mennesker, men også vores retsrammer. Hvis jeg bliver bekræftet, vil jeg stå fast ved medlemslandenes side, der er udsat for denne potentielle trussel mod deres sikkerhed og territorielle integritet,” understøtter Brunner desuden indirekte Polen, der med en ny lov midlertidigt vil suspendere retten til asyl for irregulære migranter ved grænsen til Hviderusland.
Brunner understreger i sine skriftlige svar, at hvis han bliver bekræftet som kommissær, “vil han fuldt ud opfylde forpligtelsen til at handle i europæisk interesse”. Han lover EU-parlamentarikerne, der skal bekræfte ham i hans nye rolle, et tæt samarbejde. Alle EU-kommissærer, der er nomineret af EU-landene, skal fra den 4. til den 12. november deltage i høringer i de respektive fagudvalg i EU-parlamentet.
Østrigs designede kommissær er på den 5. november klokken 18:30. Den endelige afstemning om hele EU-kommissionen kunne finde sted i plenarmødet i slutningen af november – forudsat at alle kandidater består første omgang, hvilket hidtil sjældent har været tilfældet. Også med Brunner forventer observatører en hård høring, da han hidtil har arbejdet inden for finansområdet og ikke kan fremvise erfaringer inden for migrationsstyring. (24.10.2024)
“`