go to the original language article
Bruxelles (ANSA) – På spørgsmål om hans plan er et ultimatum, svarer Mario Draghi beslutsomt: det er tid til at ændre sig, “eller vil det være en langsom pine”. Manden der reddede euroen træder igen frem med en klar og presserende besked for Europas frelse, som står overfor “en eksistentiel udfordring”. “Hvis den ikke formår at blive mere produktiv” vil den være nødt til “at vælge og nedjustere nogle, hvis ikke alle, ambitioner”.
Tillidsindsprøjtningen er værd mellem 750 og 800 milliarder euro om året. Som en dobbelt Marshall-plan, i de detaljerede tal fra den tidligere premierminister, med en værdi på 4,7% af kontinentets BNP. Ifølge Draghi har Europa træk af en mere samlet og hurtigere beslutningsdygtig Union. Den skal benytte sig af nye fælles gældsinstrumenter “til bestemte projekter” – med medlemslandenes garanti for at opretholde den offentlige gæld på mere bæredygtige niveauer – og mere fleksibilitet på statsstøtte.
For første gang siden den kolde krig må EU virkelig frygte for sin overlevelse
Mario Draghi, tidligere premierminister
Den skal sigte mod større investeringer i forsvar, innovation og energi samt klimadirektiver i harmoni med industrielle. Derefter skal den overvinde enstemmighed, som gør den til fange af sig selv, ved at dreje mod kvalificeret flertal og, hvor nødvendigt, styrket samarbejde mellem villige regeringer.
Det smertefulde punkt forbliver dog fælles finansieringer, en rød linje for Berlin og for nordens høge. Nye instrumenter som Gendannelsesfonden “vil ikke løse noget strukturproblem”, sagde finansministeren, Christian Lindner, og afviste, at dette skulle være vejen frem. Der var også kølighed fra formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, for hvem “først skal der være fastsættelse af prioriteter og fælles projekter, så er der to mulige veje: nationale finansieringer eller nye egne ressourcer” (9. september).