Have the article read by OpenAI (Beta). Please note that AI translations may take some time to process.Borgerne i EU skal kunne sænke skuldrene og være trygge ved udbygningen af kunstig intelligens. Det er målet med den såkaldte AI Act. Den blev onsdag stemt igennem i EU-Parlamentet i Strasbourg. Dermed får EU nu den første lovgivning i verden om kunstig intelligens.
Forslaget til den nye lovgivning blev fremsat i 2021 af EU-Kommissionen. Siden har EU-landene og EU-Parlamentet været i hårde forhandlinger om at finde en balance, som både vil beskytte borgere og give plads til, at AI-virksomheder kan vokse i EU.
Det er lykkedes at finde den balance, mener medlem af EU-Parlamentet, Christel Schaldemose (M). Hun fremhæver, at den nye lovgivning blandt andet vil beskytte børn mod negative konsekvenser af kunstig intelligens.
– Vi var alt for langsomme til at regulere de sociale medier. Det går i høj grad ud over vores børn, siger Christel Schaldemose.
Hun mener, at EU denne gang lykkes med at komme markant tidligere i gang med lovgivning. Derfor vil børn ifølge Christel Schaldemose blive beskyttet – også når det gælder meget brugte platforme som Chat-GPT og Snaptchats AI-model.
– Her har vi allerede set eksempler fra Snapchats AI-model, som opfordrede til selvskade. Derfor er det godt, at de risici, som virksomhederne tager med AI, bliver underlagt strammere krav. De virksomheder, der tager færre risici, får lidt mere handlerum. Dermed kan vi stadig have en innovativ AI-sektor i EU, siger Christel Schaldemose.
Dansk Erhverv hilser også lovgivningen velkommen, siger Nikolaj Juncher Wædegaard, branchedirektør for IT, tele og medier i Dansk Erhverv.
– Lovgivningen vil skabe et sikkerhedsnet, der sikrer en etisk og ansvarlig udvikling af AI baseret på europæiske værdier. Og den vil fremme retfærdig konkurrence, mindske afhængighed og begrænse ikkeeuropæisk markedsdominans, siger han.
Det redaktionelle ansvar for udgivelsen ligger hos Ritzau.