go to the original language article
Den administrerende direktør for det europæiske grænseagentur, Frontex, Hans Leijtens, har forsikret denne onsdag, at agenturet afventer anmodningen fra de spanske myndigheder om at styrke hjælpen over for migrationskrisen på de Kanariske Øer, hvor han har peget på, at der sker en “strukturel stigning” i ankomsterne.
Under en høring i Europa-Parlamentet har Leijtens forklaret, at der er en “bekymrende” situation på de Kanariske Øer med den “strukturelle stigning” i antallet af både med migranter, der forsøger at komme illegalt til Spanien, selvom han har påpeget, at den bistand, som Frontex kan yde, “fuldstændig afhænger” af de anmodninger, som de spanske myndigheder fremsætter, og som der føres forhandlinger om i forbindelse med regnskabsåret 2025.
“Jeg håber, at vi får en anmodning om den hjælp, som jeg ved, er nødvendig. Jeg har talt med modtagelsescentrene for migranter og med Guardia Civil, og jeg er bevidst om situationen, men alt starter med anmodningen fra de spanske myndigheder. Fraværet af dette forhindrer mig i at støtte myndighederne,” har han argumenteret.
Ifølge Leijtens har hans besøg i Madrid og på Kanariske Øer givet indtryk af, at de spanske myndigheders fokus er at samarbejde med oprindelses- og transitlande som Senegal, Mauretanien og Gambia, hvilket i dette tilfælde begrænser Frontex’ handlingskapacitet, da de mangler en juridisk ramme, der regulerer relationerne og protokollerne med disse lande. “Vi vil forsøge at finde en måde at bidrage på, men det afhænger fuldstændig af de anmodninger, som de spanske myndigheder fremsætter,” har han understreget.
Frontex-chefen har hævdet, at dette er den måde, agenturet arbejder på, og at det følger de gældende aftaler i Europa for at intervenere i migrationsanliggender. Ikke desto mindre har han forsvaret et fleksibelt agentur, der kan reagere inden for få dage i krisesituationer, efter at have givet Finland som et eksempel, hvor der blev udstationeret agenter inden for tre dage, efter at Helsinki havde slået alarm over ankomsten af migranter fra Rusland.
Leijtens har været udsat for spørgsmål fra flere spanske parlamentarikere, herunder den tidligere PP-minister Juan Ignacio Zoido, der har kritiseret, at Spanien ikke anvender de værktøjer, som EU tillader over for en “uacceptabel” situation på Kanariske Øer.
På vegne af PSOE har Juan Fernando López Aguilar udnyttet situationen til at kritisere PP’s og Vox’ obstruktion over for forslaget om reformen af loven for at fordele migranter mellem de spanske autonome regioner, som den kanariske regering efterspørger.
Mens Jorge Buxadé fra Vox har fremhævet den italienske premierminister Giorgia Meloni som et eksempel på migrationshåndtering, når der i Spanien sker en “dramatisk stigning” i ankomsterne.
På den anden side har formanden for Kanariske Øer, Fernando Clavijo, denne onsdag sendt et brev til præsidenten for Europa-Parlamentet, Roberta Metsola, hvori han anmoder om at optræde for MEP’erne for at forklare den “kritiske” situation, som øerne står over for, og anmode om støtte fra Den Europæiske Union (EU) i lyset af migrationsnødsituationen.
Brevet til præsidenten for Europa-Parlamentet minder om, at øgruppen i øjeblikket oplever historiske ankomstrekorder for cayucos, hvilket repræsenterer en “enorm påvirkning” på alle niveauer i øgruppen, “som allerede lider under de egne betingelser i periferiområdet og hvor konsekvenserne af masseankomster af migranter udgør en kæmpe udfordring, der uden tvivl bør håndteres med støtte og en koordineret strategi blandt alle institutioner, på regionalt, nationalt og europæisk niveau.”
Clavijo understreger over for Metsola, at som Europas sydlige grænse er Kanariske Øer indgangsporten til europæisk territorium for mange migranter, der rejser fra den vestafrikanske kyst via “Atlanterhavs-ruten,” “en af de dødeligste migrationsruter i verden, hvor mange mennesker mister livet i deres forsøg på at nå europæisk jord.”
Fra den 1. januar til 31. august i år har Kanariske Øer allerede modtaget 25.554 migranter, hvilket repræsenterer en stigning på 123 % i forhold til de første otte måneder af 2023, et år hvor 39.910 mennesker ankom til øgruppen ad søvejen, fremhæver regeringen i en note.
Dette tal var allerede 154 % højere end det, der blev registreret i 2022, og brød den historiske rekord, der blev opnået i den såkaldte “cayucos-krise” i 2006.