Udpegningen af den nye EU-Kommission kan blive udfordret af Emmanuel Macrons beslutning om at udskrive parlamentsvalg.
Det vurderer Lykke Friis, der er direktør i Tænketanken Europa.Hun peger på, at forventningen var, at EU-landenes stats- og regeringsledere på et topmøde den 27. og 28. juni skulle pege på formentlig Ursula von der Leyen som EU-Kommissions formand.
Men spørgsmålet er, om det vil ske, når Frankrig er på vej til valg. Frankrig og Tyskland er normalt de afgørende stemmer, når topposterne i EU skal fordeles.
“Macron har alle muligheder for at lade tingene stå i stampe på topmødet. Det bliver en stram tidsplan, hvis man skal kunne vedtage en ny formand for EU-Kommissionen den 16. juli, hvor EU-Parlamentet samles”, siger Lykke Friis.
.
Det redaktionelle ansvar for udgivelsen ligger hos Ritzau.