Ljubljana – Ekstreme vejrforhold i Europa har i de sidste 40 år forårsaget økonomiske skader for 500 milliarder euro, mindre end en tredjedel af skaderne var forsikrede. Slovenien rangerer blandt de lande med den største økonomiske skade pr. indbygger, da kun sidste års oversvømmelser forårsagede næsten 900 millioner euro i direkte skader, mens forsikringsudbetalingerne blev estimeret til 152,3 millioner euro, bemærkede de sidste uge på en international konference under ledelse af Agencije za zavarovalni nadzor (AZN).
Finansminister Klemen Boštjančič sagde, i lyset af Institut for Økonomisk Forskning’s opdagelse om, at næsten en femtedel af Sloveniens befolkning slet ikke har forsikret deres hjem, at den såkaldte forsikringskløft skal adresseres. “Klimaændringerne er her,” sagde han. Ifølge Boštjančič arbejder ministeriet på systemiske løsninger, herunder incitamenter for dem med visse typer forsikringer. De opretter en arbejdsgruppe, der vil omfatte repræsentanter fra regeringen, AZN, Slovenian Insurance Association og andre.
Ifølge Boštjančič var statens prioritet efter oversvømmelserne i august sidste år at genoprette forholdene så hurtigt som muligt. “Vi vedtog mange tiltag, nødretslovgivning og sikrede finansiering fra forskellige kilder,” mindede han om. Nu er det vigtigt at øge folks bevidsthed om risikoen for naturkatastrofer og sikre, at de forsikrer deres ejendom. “Alle skal tage deres del af ansvaret,” tilføjede han.
“Sidste år var det varmeste år i næsten to århundreder, Slovenien blev ramt af frost, hagl og katastrofale oversvømmelser,” sagde AZN’s direktør Gorazd Čibej. Som følge heraf udbetalte forsikringsselskaber rekordstore beløb for forsikring af naturkatastrofer, i alt godt 330 millioner euro. Ikke desto mindre er der stadig en betydelig såkaldt forsikringskløft i beskyttelsen mod naturkatastrofer, advarede han. Ifølge instituttets fund er forsikringskløften for oversvømmelser anslået til cirka 60 procent af husstandene, og for jordskælv overstiger den 70 procent. (10. september)