Ursula von der Leyens EPP-gruppe vinder valget. Derfor bør hun genvælges til posten som EU-Kommissions formand. Det siger EPP-gruppens formand, Manfred Weber, forud for det endelige valgresultat. Dermed stiller Manfred Weber nu det krav, som mange har forventet forud for valget.
Ifølge EU-Kommissionens uformelle spitzenkandidat-proces er det lederne af den største gruppe i EU-Parlamentet, der skal have posten som EU-Kommissionens formand.
“Jeg inviterer den socialdemokratiske gruppe og den liberale Renew-gruppe til at gå sammen med os i en pro-europæisk alliance. Nu beder vi dem om at respektere valgresultatet, så Ursula von der Leyen bliver den næste formand for EU-Kommissionen, siger Manfred Weber.
Det redaktionelle ansvar for udgivelsen ligger hos Ritzau.