Have the article read by OpenAI (Beta). Please note that AI translations may take some time to process.

Danske F-16-kampfly har mange gange været på vingerne for at afvise russiske kampfly, der fløj for tæt på Bornholm. Snart kan missionerne mod Rusland blive dødelige.
Når Danmark i løbet af sommeren har leveret 19 F-16-kampfly til Ukraine, så bør de kunne bruges til at ramme militære mål i Rusland. Det mener Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj. Dermed lægger den ukrainske præsident op til at eskalere krigen mod Rusland.
”Vi har brug for at få lov til at ramme russisk territorie præcist, hvor de er”, sagde Zelenskyj onsdag.
Udmeldingen kom på Nato-topmødet i Washington D.C. Her fik den ukrainske præsident fuld opbakning fra Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg. Også når det gælder angreb mod mål i Rusland.

Det redaktionelle ansvar for udgivelsen ligger hos Ritzau.