Med en “stærk vækst” vil den græske økonomi fortsætte med at udvikle sig, med 2,1% i 2025, 2,2% i 2026 og 1,7% i 2027, ifølge de efterårsøkonomiske prognoser fra Europa-Kommissionen, der blev offentliggjort.

Vækstraten for den græske økonomi forbliver over gennemsnittet for euroområdet og EU. For euroområdet forudser Kommissionen en vækst på 1,3% i 2025, 1,2% i 2026 og 1,4% i 2027, mens den for EU forudser en vækst på 1,4% for 2025 og 2026 og 1,5% for 2027.

Kommissionens data for væksten i euroområdet og EU i 2025 revideres opad i forhold til prognoserne fra sidste forår (fra 0,9% og 1,1%, henholdsvis). Dog reviderer Kommissionen sin vurdering af væksten i Grækenland i 2025 nedad i forhold til sidste forår (2,3%). For 2026 forbliver prognosen stabil på 2,2%.

Inflationen i Grækenland forventes at blive 2,8% i 2025 og forventes at blive dæmpet til 2,3% i 2026 og 2,4% i 2027. Sammenlignet med dette vil inflationen i euroområdet i 2025 blive 2,1% og dæmpes til 1,9% i 2026 og 2% i 2026.

Arbejdsløsheden i Grækenland i 2025 er på 9,3% og forventes at fortsætte med at falde til 8,6% i 2026 og 8,2% i 2027.

Det offentlige overskud for Grækenland forventes at blive 1,1% i 2025 og forventes at falde til 0,3% i 2026 og blive nul i 2027. I modsætning hertil registreres der et offentligt underskud i euroområdet på -3,2%, som forventes at nå -3,4% i 2027.

Forholdet mellem offentlig gæld og BNP i Grækenland forventes at falde til 147,6% i 2025 og falde yderligere til 138% i 2027, takket være den stærke nominelle vækst i BNP og budgetoverskuddene.

RAPPORT OM GRÆKENLAND

Detaljeret understreger Kommissionens rapport, at “den græske økonomi vil fortsætte med at vokse med en stærk vækst”, med en forventet vækst på 2,1% i 2025 og 2,2% i 2026, understøttet af stabil forbrug og investeringer samt gennem EU-midler. De finansielle udsigter for Grækenland forbliver gunstige for perioden 2025-27, med generelt stabile primære overskud, på trods af skattebesparelser og sociale foranstaltninger.

MODSTANDSDYGTIGHED PÅ TRODS AF UDFORDRENDE FORHOLD

Ifølge Kommissionen “viser den græske økonomi modstandsdygtighed på trods af udfordrende forhold”. I første halvår af 2025 voksede den græske økonomi med 2% på årsbasis, primært på grund af privatforbruget og turismen. Investeringerne steg i andet kvartal, især investeringer i byggeri og udstyr. Samlet set forventes økonomien at opretholde sin vækstdynamik i andet halvår af 2025 og i hele 2026. Investeringsaktiviteten forventes at forblive stærk i 2025 og 2026, understøttet af tocifret vækst i virksomhedslån og implementeringen af genopretnings- og modstandsdygtighedsplanen. Derudover forventes et nyt sæt ekspansive finanspolitiske foranstaltninger at styrke væksten i nettolønninger og privatforbrug. Importefterspørgslen forventes at forblive stærk, givet det høje importindhold af investeringerne. Selvom der ikke forventes en pludselig indvirkning, forventes væksten at aftage efter 2026, da implementeringen af RRP når sin afslutning.

Væksten i BNP forventes at være relativt stabil, med vækstrater på 2,1% i 2025 og 2,2% i 2026, før den dæmpes til 1,7% i 2027. Mens økonomien indtil videre har vist modstandsdygtighed over for eksterne udfordringer, kan en vedvarende stigning i geopolitisk eller handelsmæssig usikkerhed og finansieringsomkostningerne betydeligt påvirke eksporten, især turistsektoren, og investeringsaktiviteten.

ARBEJDSMARKED

Vedrørende arbejdsmarkedet i Grækenland bemærker Kommissionens rapport, at det fortsætter med at forbedre sig, men udfordringerne forbliver. Arbejdsløsheden faldt til 8,2% i oktober 2025, det laveste niveau siden 2009, men forbliver over gennemsnittet for EU. Efter at have toppet i andet kvartal af 2024 er ledighedsprocenten faldet en smule, selvom den stadig indikerer et relativt begrænset arbejdsmarked, især inden for turisme og byggeri. Beskæftigelsen forventes at fortsætte med at stige, omend med en langsommere vækst på grund af strukturelle problemer, såsom færdighedsgabet og lave deltagelsesprocenter, især blandt kvinder. Lønningerne pr. arbejdstager forventes at accelerere, med en gennemsnitlig årlig vækstrate på 3,6% i den forventede periode, delvist på grund af tidligere stigninger i mindstelønningerne, reduktion af sociale sikringsbidrag og den nyligt annoncerede reform af indkomstskatten for fysiske personer.

GRADVIS NEDGANG I INFLATIONEN

Efter at have været i gennemsnit 3,1% i første halvår af 2025, faldt den samlede inflation til 1,7% indtil oktober, på grund af faldet i energipriserne og serviceomkostningerne. Dog forventes den stærke efterspørgsel og det stadig begrænsede arbejdsmarked at opretholde opadgående pres på forbrugerpriserne. Som et resultat forventes inflationen at falde langsomt, nå 2,8% i 2025 og 2,3% i 2026. Mens den samlede inflation uden energipriser og fødevarepriser forventes at falde, forventes den forudsete stigning i energipriserne at holde inflationen på 2,4% i 2027.

STABIL FINANSIEL POSITION PÅ TRODS AF EKSPANSIVE FORANSTALTNINGER

Det nominelle overskud for den offentlige sektor forventes at falde fra 1,2% af BNP i 2024 til cirka 1,1% i 2025. Dette afspejler et fald i det primære overskud fra 4,7% til 4,3%, som delvist opvejes af faldet i renteudgifterne. Ifølge Kommissionen stammer dette fald primært fra ekspansive foranstaltninger (0,7% af BNP), herunder reduktion af sociale sikringsbidrag med 1 procentpoint, højere lønninger i den offentlige sektor, en husleje tilbagebetaling baseret på indkomstkriterier og en permanent årlig ydelse på 250 euro til sårbare personer. Yderligere pres inkluderer højere udgifter til sundhedspleje og forsvar samt en finansiel justering relateret til EU’s landbrugsstøtte svarende til 0,2% af BNP. Disse virkninger opvejes delvist af stigningen i indtægterne, som understøttes af de nuværende skatteoverholdelsesforanstaltninger, udvidelsen af det digitale arbejdsmarked til nye sektorer for at reducere sort arbejde, og højere gebyrer fra den lokale regering.

I 2026 forventes budgetbalancen at nå 0,3%, et fald på 0,8 procentpoint sammenlignet med 2025. Dette svarer til et primært overskud på 3,4% af BNP. Dette fald afspejler primært et nyligt annonceret ekspansivt finanspolitisk paket, som anslås at koste 0,6% af BNP i 2026 og 0,8% af BNP i 2027. Pakken kombinerer skattebesparelser på indkomstskatten for fysiske personer, ejendomsskat og moms, sammen med målrettede stigninger i pensioner og lønninger i den offentlige sektor. Disse foranstaltninger er designet til at afbøde presset fra leveomkostningerne og give støtte til husholdninger med lavere og mellemindkomster, familier med børn, pensionister og beboere i små landsbyer. Prognosen inkluderer også højere forsvarsudgifter, som forventes at stige fra 2,4% af BNP i 2025 til 2,6% i 2026.

I 2027 forventes det nominelle budgetoverskud at falde til 0,0% af BNP, hvilket svarer til et primært overskud på 3,2%. Denne forværring af det nominelle budgetoverskud afspejler primært de højere renteudgifter og virkningen af det nye finanspolitiske paket i hele året.

Forholdet mellem offentlig gæld og BNP var 154,2% i 2024, 55 procentpoint under sit højeste niveau i 2020. Det forventes at falde yderligere til 138% i 2027. Faldet forventes at skyldes stigningen i det nominelle BNP samt de primære budgetoverskud. (17/11/25)