go to the original language article
London – Den britiske premierminister Keir Starmer tog demonstrativt den ukrainske præsident Wolodymyr Zelenskyj ved sin side: “Vi står alle ved jeres side,” sagde værten under et topmøde med vestlige stats- og regeringschefer to dage efter den hidtil usete konflikt mellem den amerikanske præsident Donald Trump og Zelenskyj. Beslutningen: En ny fredsplan for en våbenhvile i Ukraine skal først udvikles uden USA.
“Vi har aftalt, at Storbritannien, Frankrig og andre vil arbejde sammen med Ukraine om en plan for at afslutte kampene,” sagde Starmer efter topmødet. “Så vil vi drøfte denne plan med De Forenede Stater og fremme den sammen.”
Storbritannien og Frankrig havde allerede flere gange signaleret deres vilje til at stille soldater til rådighed for en fredsstyrke.
På spørgsmålet om, hvilket bidrag Tyskland vil yde, udtalte den afgående kansler Olaf Scholz sig undvigende efter drøftelserne. Ukraine skal være så militært stærkt, at det ikke bliver angrebet igen, sagde SPD-politikeren. “Det vil være af central betydning for fremtiden.” Den 23. februar blev der valgt et nyt parlament i Tyskland. Det konservative CDU er blevet det stærkeste parti, og dets formand Friedrich Merz vil efter al sandsynlighed blive den næste tyske forbundskansler.
“Ved en skillevej” – EU’s særtopmøde torsdag
Starmer advarede indtrængende om, at Europa stod “ved en skillevej” i historien. Det var tid til at handle, tage ansvar og vise lederskab. Samtidig understregede premierministeren betydningen af stadig at have USA’s opbakning. Zelenskyj blev hjerteligt modtaget af Starmer i London. Ukraineren mødte også den britiske Kong Charles III.
EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen opfordrede til at styrke EU’s militære kapaciteter. “Vi skal omgående opruste Europa,” sagde von der Leyen. Derfor ønsker hun at præsentere stats- og regeringscheferne med en omfattende plan for genoprustning af Europa ved et særtopmøde torsdag i Bruxelles.
På spørgsmålet om hendes budskab til USA svarede von der Leyen: “Vi er klar til sammen med dem at forsvare demokratiet og retsstatsprincippet, så man ikke kan invadere og chikanere sin nabo eller ændre grænser med magt.” Der ligger en fælles interesse i at forhindre fremtidige krige, så man tydeligt gør det klart, at disse regler tæller, og at demokratierne står samlet for dem.
Scholz opfordrede til ikke at acceptere Ruslands perspektiv. “Det har altid været Ruslands hensigt at etablere en regering i Ukraine, der danser efter russiske piber, det kan ikke accepteres,” sagde Scholz. Ukraine er et europæisk land, der har besluttet sig for at ville ind i Den Europæiske Union og er en demokratisk og suveræn nation. “Sådan skal det forblive,” sagde Scholz.
Italiens premierminister Giorgia Meloni, som har gode kontakter i Trump-lejren, opfordrede efter mødet til sammenhold. “Vi skal være modige i denne fase for ikke at splitte Vesten. Det ville være fatalt for alle.”
Opstanden i Det Ovale Kontor
Topmødet i Lancaster House var oprindeligt kun planlagt som et af flere om Ukraine-krigen. Men på grund af opstanden i Washington fredag blev situationen særlig prekær. Trump og hans vicepræsident J.D. Vance havde offentligt givet Zelenskyj skarp tilrettevisning og anklaget ham groft. Samtalerne blev afbrudt, og Zelenskyj forlod Det Hvide Hus i utide.
“Det ønsker ingen at se,” sagde Starmer om billederne fra USA. Derfor tog han telefonen i hånden og talte med de involverede. “Min drivkraft var at bygge bro over dette og bringe os tilbage til det centrale fokus,” sagde Starmer.
Premieren vil igangsætte konkrete sikkerhedsgarantier for Ukraine. En mulig våbenhvileaftale må ikke være en papirtiger, men skal om nødvendigt kunne sikres militært. “Vi vil fortsat udvikle en koalition af villige for at forsvare en aftale i Ukraine og garantere freden,” sagde Starmer. “Ikke hver nation vil føle sig i stand til at bidrage til det, men det må ikke betyde, at vi l læner os tilbage.”
USA ønsker ikke at love sikkerhed
Trump havde indtil videre ikke ladet sig overbevise om, trods alle charmeoffensiver fra Starmer og den franske præsident Emmanuel Macron under besøg i Washington, at give sikkerhedsgarantier. I stedet erklærede Trump flere gange, at en planlagt råstofaftale med Ukraine ville føre til, at USA ville være til stede i Ukraine, men ikke militært. Det var nok af en sikkerhedsgaranti. På grund af opstanden blev aftalen ikke til noget.
“Vi er enige med præsidenten om, at der er et presserende behov for varig fred. Nu skal vi handle sammen,” sagde Starmer. Trump meldte sig ikke i weekenden om Ukraine-spørgsmålet, han var fløjet til Florida efter opgøret med Zelenskyj fredag.
London vil fortsat styrke ukrainsk luftforsvar
Ukraine har i mellemtiden forsvaret sig i tre år med vestlig støtte mod en angrebskrig beordret af den russiske præsident Vladimir Putin.
Storbritannien yder yderligere militærhjælp til Ukraine: Ukraine modtager 1,6 milliarder pund (omkring 1,9 milliarder euro) fra den britiske eksportfinansiering for at købe over 5.000 luftværnsraketter af typen LMM, som produceres i byen Belfast i Nordirland, som Starmer annoncerede. (2. marts)