go to the original language article
EU-landene blev i fredags enige om en fælles holdning til reglerne for anvendelse af nye genomteknikker (NGT) i planteavl, baseret på en tekst udarbejdet af det polske formandskab. Forhandlinger med Europa-Parlamentet om denne sag kan begynde i slutningen af april.
I fredags afsluttede EU-medlemslandenes ambassadører under det polske formandskabs ledelse de forhandlinger om nye regler for NGT, der har stået på i mere end halvandet år og er ført af de tre foregående formandskaber, nemlig det spanske, belgiske og ungarske.
Det drejer sig om at udelukke planter fremstillet ved anvendelse af visse NGT-teknikker fra de restriktive regler om genetisk modificerede fødevarer, også kaldet GMO’er, som de hidtil har været omfattet af. Der har ikke været nogen begrundelse for dette, da EU-lovgiverne mener, at forskellene mellem NGT’er og GMO’er er så markante, at teknikkerne ikke bør reguleres på samme måde. I tilfælde af GMO’er sker der krydsning af arter, og hele “pakker” af fremmede gener indføres i planter, selvom genomteknikkerne muliggør så præcise modifikationer, at de kunne finde sted i naturen. De nye regler giver mulighed for at øge planters modstandsdygtighed over for klimaforandringer som tørke eller oversvømmelser og mindske brugen af pesticider og kunstgødning.
Den foreslåede lovgivning opdeler NGT-planter i to kategorier, som vil være underlagt forskellige regler. Den første er NGT1, som er planter undergået så små modifikationer, at de også kan opnås med konventionelle metoder, og de nye genomteknikker fremskynder blot denne proces. Den anden gruppe er NGT2, som er planter, hvor der er foretaget mere end 20 modifikationer, og et sådant resultat ville være ret besværligt at opnå i naturen.
Den første gruppe skal udelukkes fra GMO-reglerne, mens den anden stadig vil være genstand for restriktioner, og avlere vil være forpligtet til at foretage en risikovurdering i forbindelse med planteavl og få tilladelse til at markedsføre dem. Landene vil kunne forbyde dyrkning af NGT2.
Det aftalte forordningsudkast udelukker også brugen af NGT-teknikker i økologisk avl.
Medlemsstaterne vil nu påbegynde forhandlinger med EP om bl.a. reglerne for patentering og mærkning af NGT. Her, som det siges i Bruxelles, kan samtalerne blive komplicerede, da der kun er få nye genomteknologier, og de alle er ejet af nogen. Det er som regel universiteter eller forskningsenheder, som licenserer dem til store virksomheder, der igen producerer allerede modificeret frømateriale.
Markedet er i øjeblikket domineret af fire internationale multinationale selskaber, mens EU-landene mener, at avlen bør være bredt tilgængelig for landmænd og ikke forblive i hænderne på store koncerner. Derfor omhandler forordningsforslaget oprettelsen af en ekspertgruppe for NGT-patenter, og dokumentet forpligter Kommissionen til at udarbejde en rapport ét år efter ikrafttrædelsen af reglerne om bl.a. patenternes indvirkning på avlen og sektorens konkurrenceevne. Samtalerne vil også handle om reglerne for mærkning af NGT-planter, især dem i den anden kategori.
Som PAP har opdaget fra EU-kilder, selv om EU-landene har opnået en aftale om yderligere forhandlinger, er hovedstædernes meninger delte. I Europa er Det Forenede Kongerige pioner inden for planteavl ved hjælp af NGT, mens der i EU er nogle såkaldte “hawks”-lande, der ønsker at adoptere britiske metoder, herunder tillade brugen af NGT i økologisk produktion. Dette inkluderer bl.a. Sverige, Danmark og Spanien.
Der er også skeptiske lande, som – af forskellige årsager – blandt andet inkluderer Tyskland og Østrig. Østrigs skepsis skyldes, at landet er en førende aktør, der står for 25 % af den økologiske produktion i EU, og derfor af økonomiske årsager ikke vil tillade NGT-planter i sine afgrøder. Tysklands skepsis er baseret på politiske grunde, da det tyske landbrugsministerium stadig er i hænderne på De Grønne, der tager afstand fra NGT.
I Polen er NGT-temaet ikke blevet drøftet i årevis. Selv i 2023 – efter at Kommissionen præsenterede lovforslaget – gav myndighederne det en negativ vurdering. Landbrugsministeriet har for nylig taget sig af spørgsmålet, og regeringen er klar til forhandlinger.
Store europæiske landbrugsorganisationer som COPA og COGECA er positivt indstillet over for arbejdet. I en erklæring udsendt onsdag understregede de betydningen af lovgivningen for at sikre fødevaresikkerhed i Europa og genoprette innovation. (14.03.2025)