Ljubljana – Slovenien forbereder en plan for at øge forsvarsudgifterne, og regeringen forventes at præsentere den i april. Koalitionen har endnu ikke drøftet dette spørgsmål mandag, men ifølge premierminister Robert Golob blev der enighed om, at “forsvar og sikkerhed bestemt ikke kun er våben”. “Sloveniens plan vil være baseret på, at vi på den ene side bygger forsvar og sikkerhed i Slovenien som allieret stat inden for det bredere internationale samfund, samtidig med at vi også bygger Sloveniens modstandsdygtighed til gavn for vores befolkning,” meddelte Golob efter mødet i koalitionens trio.
Golob annoncerede, at en bredere diskussion om øgning af forsvarsudgifterne vil finde sted efter det ekstraordinære EU-ledertopmøde, der var dedikeret til Ukraine og styrkelsen af det europæiske forsvar. På sidelinjen af topmødet forklarede Golob, at Slovenien vil være nødt til at fremskynde stigningen i forsvarsudgifterne og skal øge dem til to procent af bruttonationalproduktet (BNP) før 2030. Slovenien dedikerede 1,35 procent af BNP til forsvar sidste år. Scenariet for øgning af udgifterne skal være klar inden NATO’s topmøde, der finder sted i slutningen af juni i Haag, men før det vil regeringen informere parlamentet og offentligheden, sagde Golob.
Forsvarsminister Borut Sajovic fra Frihedspartiet understregede for nylig, at beslutninger vedrørende forsvarsudgifterne vil blive taget “med bred konsensus, omhyggeligt og overvejet”. Der er forskellige synspunkter på at fremskynde dynamikken i forsvarsinvesteringerne blandt de parlamentariske partier, også inden for koalitionen. Det største regeringsparti, Frihedsbevægelsen, går primært ind for investeringer i udstyr til dobbelt brug – militært og civilt, mens Socialdemokratiet mener, at “mere våben gør det svært at sikre fred”, men de vil handle ansvarligt. Venstrepartiet er derimod generelt imod forøgelsen af midlerne, da de mener, at forsvar og landets styrke begynder med offentlige tjenester.
Lederen af oppositionspartiet SDS og tidligere premierminister Janez Janša er overbevist om, at forsvarsmidlerne skal hæves tidligere og væsentligt mere end til to procent af BNP. Han mener, at NATO-topmødet i juni skal beslutte sig for en betydeligt højere andel, der skulle være tre eller 3,5 procent. Tidsplanen for overførsel af denne andel skulle også være meget hurtigere end 2030. Oppositionspartiet NSi støtter forøgelsen af forsvarsudgifterne, da hvis Slovenien ikke følger andre lande, vil det stå alene politisk, økonomisk og sikkerhedsmæssigt. (18. marts)