EU investerer 910 millioner euro i styrkelse af EU-forsvaret og støtter også tjekkiske projekter

Bruxelles – Den Europæiske Kommission har annonceret, at den investerer 910 millioner euro (22,7 milliarder DKK) i at styrke det europæiske forsvar. Finansieringen vil gå til 62 udvalgte projekter fra EU-medlemslande, herunder Tjekkiet. Den europæiske eksekutive informerede om dette i sin erklæring.

Kommissionen offentliggjorde i dag listen over de succesfulde forslag inden for den Europæiske Forsvarsfond (EDF) for 2024. I alt er 62 fælles projekter blevet støttet, og otte tjekkiske virksomheder eller universiteter deltager. “Målet med investeringerne er at fjerne nøglemangler i kapaciteter, såsom mobilitet af styrker og forsvar mod droner, gennem innovation og samarbejde på tværs af europæisk videnskab og industri,” sagde kommissionen. Desuden kan den ukrainske forsvarsindustri for første gang deltage i EDF-projekter.

Den fjerde runde af opfordringer inden for den Europæiske Forsvarsfond har ifølge EK mødt en usædvanlig interesse fra forsvarsindustrien og forskningsorganisationer fra EU-lande. Den tiltrak et rekordantal på 299 forslag, der samlede 625 juridiske enheder fra 25 EU-medlemslande eller Norge. “Det viser den stigende interesse for pan-europæisk samarbejde og fælles udvikling af strategiske forsvarskapaciteter,” sagde kommissionen.

I projektet kaldet GARUDA, som har til formål at skabe en grundlæggende arkitektur for systemer med ubemandede kampfly, deltager for eksempel de tjekkiske virksomheder AERO Vodochody AEROSPACE a.s. og První brněnská strojírna Velká Bíteš, a.s. I projektet CITADEL Range, der vedrører cybersikkerhedsområdet, deltager virksomheden CyberSecurity Hub. Men også projekter, der involverer Vysoké učení technické i Brně, České vysoké učení technické i Prag samt virksomhederne Argotech a.s., GISAT s.r.o. og Zaitra s.r.o., har haft succes.

“De udvalgte forslag støtter udviklingen af kritiske kapaciteter, såsom luft- og missilforsvarssystemer og ubemandede fly,” sagde EU-kommissær for forsvar Andrius Kubilius. Ifølge ham vil dette gøre det muligt for de europæiske væbnede styrker at “reagere på nye trusler og beskytte EU-borgere, enten ved at styrke kollektivt forsvar eller ved at støtte partnere som Ukraine i deres bestræbelser på at forsvare sig mod udenlandsk aggression”.(30. april)