de flag go to the original language article
This article has been translated by Artificial Intelligence (AI). The news agency is not responsible for the content of the translated article. The original was published by dpa.

Bruxelles (enr) – Når mennesker ofte føler sig ensomme, kan det have negative konsekvenser for samfundet. Kampen mod ensomhed skal derfor prioriteres højere inden for EU, krævede eksperter og politikere ved “Ensommelighedsforum”, som den nordrhein-westfalske regering indbød til i sin EU-repræsentation i Bruxelles onsdag.

Forskningprojektet “The Social Isolation and Loneliness in Europe Network: Evidence-Based Policy Recommendations on its Causes, Consequences, and Monitoring” (LONELY-EU) blev præsenteret, og det har været i gang siden februar 2025 og er finansieret af EU med cirka tre millioner euro.

Maike Luhmann, professor i psykologi ved Ruhr-Universität Bochum, opsummerede de negative konsekvenser af ensomhed for de enkelte berørte og samfundet. Mennesker, der føler sig ensomme, er oftere syge, mindre produktive og mindre kreative, hvilket betyder, at de bidrager mindre til økonomien. Samtidig har ensomme en større tendens til at radikalisere sig politisk eller helt trække sig fra deltagelse i demokratiet.

Forskningen om dette emne er stadig ret ung, sagde Luhmann. Projekt LONELY-EU har derfor til formål at opbygge et EU-omspændende netværk af mennesker og organisationer, der beskæftiger sig med emnet ensomhed og ønsker at udvikle løsninger sammen. Indtil videre deltager forskere fra Polen, Holland, Italien, Frankrig og Tyskland. Man ønsker blandt andet at måle ensomhed bedre: “Vi har brug for flere data og vil gerne forstå de eksisterende data bedre,” sagde Prof. Luhmann.

Luhmann henviste til undersøgelsesresultater fra årene 2022 og 2024 om udbredelsen af ensomhed inden for EU. Ifølge disse følte 13 procent af menneskerne sig altid eller for det meste ensomme, mens 35 procent følte sig ensomme i det mindste nogle gange. Samtidig er der regionale forskelle: I Irland er ensomhed mere udbredt end for eksempel i Spanien eller Holland.

Nordrhein-Westfalens ministerpræsident Hendrik Wüst forklarede, hvorfor han ser sit delstat som en frontløber i kampen mod ensomhed og har gjort emnet til en prioritet. Han kom til embedet under corona-pandemien, sagde Wüst, og ved dens afslutning var det klart, at ensomhed selv var en “stille pandemi”. Wüst beskrev kampen mod ensomhed som “den nye sociale spørgsmål i vores tid”. Han henviste til en handlingsplan i sin delstat, hvor der er samlet mere end 100 tiltag på tværs af ministerier, samt en online platform, der opsummerer mere end 800 tiltag mod ensomhed. Problemet er dog på ingen måde løst: “Vi har brug for en lang åndedrag. Derfor er det endnu vigtigere, at vi begynder.”

Ekspertpanel ved “Ensommelighedsforum” i NRW-repræsentationen i Bruxelles: Blandt paneldeltagerne var (v.li.) den østrigske EU-parlamentariker Evelyn Regner (SPÖ), Tim Kramer (grundlægger af foreningen “Vereint Bochum”) og Prof. Maike Luhmann (Ruhr-Universität Bochum). Blandt lytterne var også NRW-ministerpræsident Hendrik Wüst (CDU). Foto: Christian Röwekamp/enr

EU-kommissær for generationsretfærdighed, ungdom, kultur og sport, Glenn Micallef fra Malta, henviste også til de samfundsmæssige udfordringer ved ensomhed. Selvom yngre mennesker ofte er stærkt berørt, lider især personer over 80 år under konsekvenserne af deres ensomhed. I sidste ende berører problemet dog alle aldersgrupper. Det er derfor vigtigt at have så mange tilbud som muligt, især inden for kultur og sport, der bringer mennesker sammen.

Forskningens resultater og forslag fra LONELY-EU skal præsenteres i november 2027. (1. oktober)