Den Europæiske Revisionsret: genopretningsfonden kunne have gjort mere for virksomhederne

LUXEMBURG – I bytte for penge fra fondet lovede lande reformer og investeringer til gavn for erhvervsklimaet. Overvågningsmyndigheden for de europæiske finanser ser, at dette endnu ikke har givet tilstrækkelige resultater.

Efter den store økonomiske skade forårsaget af coronapandemien og nedlukningerne kom EU med et fond, der gav medlemsstaterne 650 milliarder euro i lån og tilskud for at hjælpe med for eksempel digitalisering og grøn omstilling. For at kvalificere sig til pengene måtte EU-lande udarbejde planer med bestemte mål.

Allerede før coronapandemien havde EU givet titusinder af anbefalinger til medlemsstaterne for at forbedre deres erhvervsklima, såsom at forbedre adgangen til finansiering, forenkle skattesystemer og reducere bureaukratiet. I deres nationale genopretningsplaner har alle medlemsstater i alt inkluderet over fire hundrede reformer og investeringer, der relaterer sig til disse anbefalinger. Omkostningerne ved disse foranstaltninger beløber sig til cirka 109 milliarder euro.

Kun en lille del af disse reformer har givet resultater, påpeger ERK. Størstedelen af reformerne har været forsinkede, og de fleste resultater lader stadig vente på sig, ifølge ERK-medlem Ivana Maletić. “Med fondet burde det være lettere at drive forretning, men dets potentiale bliver ikke udnyttet fuldt ud.”

I starten af året udgav ERK endnu en kritisk rapport om det europæiske coronagenopretningsfond. Heri skrev revisionsretten, at det stadig var meget usikkert, om medlemsstaterne leverede de lovede præstationer i bytte for pengene. Der var også risici for en uretfærdig behandling af forskellige medlemsstater. Derudover forudså ERK, at omkostningerne til coronagenopretningsfonden, der officielt hedder genopretnings- og modstandsdygtighedsfaciliteten (RRF), vil stige.

(27. oktober 2025)