Stramningen af foranstaltningerne for at sikre offentlig sikkerhed i Slovenien giver genlyd i Bruxelles

Ljubljana/Bruxelles – Det slovenske parlament har efter mordet på en mand i den sydøstlige del af landet, som mistænkes for at være medlem af den romske samfund, vedtaget en lov om nødforanstaltninger til sikring af offentlig sikkerhed. Den Europæiske Kommission har i den forbindelse opfordret Slovenien til at sikre, at gennemførelsen af loven ikke vil have en uforholdsmæssig indvirkning på nogen af samfundene i landet. I den Romsk Fond for Europa har man været kritisk over for loven.

Det slovenske parlament har vedtaget et lovforslag, som regeringen foreslog efter angrebet i oktober i Novo Mesto i den sydøstlige del af landet, hvor den 48-årige Aleš Šutar mistede livet. En medlem af det romske samfund er mistænkt for angrebet. Loven, opkaldt efter den afdøde mand, bringer strengere foranstaltninger inden for strafferet, retspleje, social- og anden lovgivning.

“Vi opfordrer Slovenien til at sikre, at implementeringen af den såkaldte Šutar-lov ikke vil have en uforholdsmæssig indvirkning på nogen af samfundene. Den må heller ikke skabe sårbarhed for de samfund, der allerede er udsat for risiko. Det er selvfølgelig vigtigt at adressere sikkerhed og opretholde offentlig orden, men foranstaltningerne skal være helt i overensstemmelse med EU-retten og de grundlæggende rettigheder,” sagde pressemedarbejder for Den Europæiske Kommission Eva Hrnčirova i sin reaktion på vedtagelsen af lovforslaget.

Hun tilføjede, at de vil undersøge loven nærmere, efter at den er blevet underskrevet af den slovenske præsident Nataša Pirc Musar, og når den er officielt offentliggjort.

Reaktionen på vedtagelsen af Šutar-loven i det slovenske parlament kom også fra den Romsk Fond for Europa, hvor man mener, at loven behandler hele det romske samfund som en sikkerhedstrussel.

De tilføjede, at der i forbindelse med loven også rejser sig mange spørgsmål vedrørende beskyttelse af privatliv, data og kommunikation, retslige sikkerhedsforanstaltninger samt begrænsninger i brugen af militæret på eget lands territorium. På EU-niveau berører det ifølge deres mening centrale garantier i forbindelse med EU’s charter om grundlæggende rettigheder og den Europæiske Menneskerettighedskonvention. (18. november)