Bucureşti – Ukraines ambassadør i Bucureşti, Ihor Prokopciuk, har annonceret, at fra 2027 vil hans land have et uddannelsessystem, der er i overensstemmelse med EU-standarder, herunder udvidelsen af grunduddannelsen til 12 år. Ifølge ham er reformerne beregnet til at give de unge mere frihed til at vælge og overholde europæiske normer, i den sammenhæng at Ukraine har tiltrådt internationale traktater om beskyttelse af minoriteter.
På en pressekonference tirsdag i Bucureşti afviste diplomaten de kritikpunkter, der er opstået i offentligheden, og sagde, at reformerne har været mål for manipulationer og forvrængede oplysninger. Han understregede, at Ukraine har en klar køreplan for at garantere minoriteters rettigheder i tiltrædelsesprocessen til EU.
Stedfortrædende leder af den militære administration i Cernăuţi, Roman Greba, præciserede, at der i øjeblikket fungerer 63 skoler med undervisning på rumænsk i regionen, hvoraf 53 er helt på dette sprog, men fra 2027 vil den uddannelsesmæssige struktur blive ændret, idet der er planlagt en enkelt gymnasium med undervisning udelukkende på rumænsk og ni to-sprogede gymnasier.
Ambassadør Prokopciuk understregede, at den seneste folketælling i Ukraine fandt sted i 2001, hvor 151.000 personer erklærede sig som rumænske statsborgere. Folketællingen i 2022 fandt ikke sted på grund af krigen, mindede han om.
I Rumænien har undervisningsministeren, Daniel David, udtrykt sin bekymring over reformens indvirkning på undervisningen på rumænsk. I et brev til sin ukrainske kollega i slutningen af oktober insisterede han på respekten for rettighederne for den rumænske minoritet og foreslog bilaterale konsultationer, idet han gentog, at en dialog baseret på gennemsigtighed og gensidig respekt er den eneste løsning for en afbalanceret reform.
I Cernăuţi forudser den reorganisering, der er godkendt af Regionsrådet, en drastisk reduktion af antallet af rumænske gymnasier: fra 20 vil der kun være fire tilbage, på trods af modstanden fra det lokale samfund. Ledende rumænere påpeger, at eleverne vil blive tvunget til at gå på ukrainske gymnasier, og at de rumænske gymnasier risikerer gradvist at forsvinde. Lærere og repræsentanter for samfundet mener, at reformen påvirker den forfatningsmæssige ret til uddannelse på modersmålet og sætter den kulturelle identitet i historiske lokaliteter i fare.(18.11.2025)
go to the original language article
