Europa-Kommissionen har godkendt Reformdagsordenen for Bosnien-Hercegovina

Sarajevo (Fena) – Europa-Kommissionen har godkendt Reformdagsordenen for Bosnien-Hercegovina, hvilket udgør et nøgletrin mod at frigive midler på op til 976,6 millioner euro under EU’s Mekanisme for reformer og vækst, er det oplyst fra Europa-Kommissionen.

Kommissionen har konkluderet, at Reformdagsordenen, som Bosnien-Hercegovina indsendte den 30. september 2025, opfylder målene i forordningen om Mekanismen for vækst.

Dagsordenen definerer prioriterede reformer med det formål at fremskynde den grønne og digitale omstilling, styrke udviklingen af den private sektor, fastholde talenter samt styrke grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet. Nu er det op til Bosnien-Hercegovina hurtigt at underskrive og ratificere både Aftalen om Mekanismen og Låneaftalen. Fordelingen af midler, herunder forfinansiering, kan først begynde, når disse aftaler træder i kraft, og når alle betingelser er opfyldt.

Vækstplanen for Vestbalkan giver en køreplan for at bringe regionens økonomier tættere på Den Europæiske Union. Den samlede investeringsfond for regionen udgør seks milliarder euro, og princippet er en kombination af investeringer og reformer.

Planen muliggør også forberedende aktiviteter til adgang til det indre marked, hvorved borgerne i Vestbalkan kan opnå tidlige fordele ved integrationen i EU.

Frigivelsen af midler vil være betinget af en vellykket gennemførelse af Reformdagsordenen, som omfatter reformer på grundlæggende områder og socioøkonomiske reformer, i tæt samarbejde med Europa-Kommissionen.

Med denne positive beslutning har alle seks partnerlande på Vestbalkan nu etableret Reformdagsordener og kan anvende Mekanismen, mens de skrider frem mod medlemskab af Den Europæiske Union.

Chefen for Den Europæiske Unions delegation i Bosnien-Hercegovina Luigi Soreca meddelte, at godkendelsen af Reformdagsordenen er resultatet af flere måneders arbejde fra de nationale institutioner og partnere fra EU, idet han understregede, at processen krævede vanskelige forhandlinger, dialog og politisk konsensus.

Han understregede, at fremskridt er muligt, når der er politisk vilje, og udtrykte forventning om, at den samme ånd af konsensus vil blive videreført ved vedtagelsen af to nøglelove inden for retsvæsenet og udnævnelsen af hovedforhandleren med EU. (4.12.)