Europas styrke og solidaritet sættes i dag på prøve i Bruxelles – PM

Premierministeren, Luís Montenegro, sagde i dag, at “Europas styrke og den europæiske solidaritet sættes på prøve” på EU-topmødet i Bruxelles, hvor EU’s ledere skal beslutte om den finansielle støtte til Ukraine frem til 2027.
“Jeg vil sige, at det er et af de mest afgørende [europæiske] Råd, der er blevet afholdt i de senere år. Jeg mener, at det virkelig er tilfældet at sige, at Europas styrke og den europæiske solidaritet er på prøve i dag, og set fra vores synspunkt kan Europa ikke, bør Europa ikke svigte, og vores overbevisning er, at mødet vil blive hårdt, det vil blive intenst, men det er muligt at nå til en forståelse,” udtalte Luís Montenegro ved ankomsten til EU-topmødet i Bruxelles.
“Vi er sat på prøve, det må vi erkende,” understregede regeringschefen og kaldte den nordamerikanske præsident Donald Trumps anklager, som kaldte de europæiske ledere svage, for “absurde”.
EU’s ledere, der i dag er samlet i Bruxelles, vil drøfte den finansielle støtte til Ukraine i 2026 og 2027 og beslutte, om de vil godkende et erstatningslån baseret på de indefrosne russiske aktiver, som Belgien har afvist.
For Portugal, ifølge Luís Montenegro, “er den ideelle løsning at bruge de indefrosne russiske aktiver”, selv om landet er “åbent for andre løsninger eller endda en kombination af mere end én løsning”, med henvisning til det andet foreslåede initiativ, der vedrører fælles gæld.
Regeringschefen konkluderede, at “dette ikke er et af de Europæiske Råd, hvor tingene er garanteret og ordnet på forhånd”, men derimod et topmøde “som begynder nu, men hvor man ikke ved, hvornår det vil slutte”.
På et af Det Europæiske Råds vigtigste møder, givet nødvendigheden af hurtigt at sikre midler til fordel for Ukraine for de næste to år, vil de 27 EU-landes regerings- og statsoverhoveder forsøge at nå til en politisk aftale om en af de muligheder, der ligger på bordet: et erstatningslån baseret på russiske aktiver, der er indefrosset i det fælles område (den mulighed, der kræver mest støtte, kvalificeret flertal og mindst budgetmæssig indsats, trods belgisk modstand) eller en fælles gældsudstedelse (som ikke støttes af alle og kræver enstemmighed).
For øjeblikket pågår der forhandlinger i EU for at låse op for mulighederne for europæisk finansiering til det land, der blev invaderet af Rusland i februar 2022.
Det tiltag, der samler størst opbakning i EU, vedrører et erstatningslån til Ukraine, men møder modstand fra Belgien, det land der huser størstedelen af de indefrosne russiske aktiver gennem Euroclear, en værdipapircentral med hovedsæde i Bruxelles, som besidder 185 milliarder euro af de i alt 210 milliarder euro indefrosne aktiver i Europa.
Den belgiske regering kræver garantier og klare tilsagn fra de andre medlemsstater for at beskytte sig juridisk, da den ikke ønsker at løbe risikoen for at stå uden midlerne, hvis Rusland ikke betaler erstatninger.
Erstatningslånet ville indebære, at EU-Kommissionen optager lån hos finansielle institutioner i EU, som har immobiliserede saldi af aktiver fra Den Russiske Centralbank, og dermed ville det være et lån baseret på de russiske aktiver, der er immobiliseret i EU på grund af de europæiske sanktioner, der er pålagt Moskva for invasionen af Ukraine.
For Portugal ville det indebære budgetgarantier på 3,3 milliarder euro.
Det andet forslag er en fælles gældsudstedelse for at mobilisere penge til Ukraine ved at udnytte det budgetmæssige råderum som garanti for, at Bruxelles kan gå på markederne, men det kræver godkendelse fra alle 27 medlemsstater (og ikke kun kvalificeret flertal som det foregående).
Den Internationale Valutafond anslår, at Ukraines behov for de næste to år ligger på omkring 137 milliarder euro, og EU ønsker at dække næsten to tredjedele heraf.