de flag go to the original language article
This article has been translated by Artificial Intelligence (AI). The news agency is not responsible for the content of the translated article. The original was published by APA.

Brüssel – Hvordan blev den højrepopulistiske FPÖ’s sejr ved det østrigske parlamentsvalg i søndags modtaget i Bruxelles? EU-eksperter, som blev adspurgt af APA, påpeger, at udviklingen i Østrig følger andre lande i EU, såsom Holland eller Italien. For politologen Sophie Pornschlegel er det afgørende for arbejdet på europæisk niveau, “hvem der sidder i regeringen”. Eric Maurice fra European Policy Centre mener: “Østrigs positioner vil ikke være nemme for EU-partnerne”, stikordene migration og Schengen.

“At de er de første med kandidater, der er mere radikale end deres forgængere, er en betydelig udvikling,” analyserer Maurice. Dette vil i hvert fald påvirke politikken i en kommende regering, mener han. “Hvis det er FPÖ og (det konservative regeringsparti, red.) ÖVP, betyder det grundlæggende ikke noget godt, da de nationale regeringer i Rådet (medlemsstaternes, red.) er med til at træffe beslutninger,” siger Pornschlegel, EU-ekspert ved Bruxelles’ tænketank Europe Jacques Delors, i en samtale med APA.

Hvordan en eventuel FPÖ-regeringsdeltagelse konkret vil påvirke følsomme politikområder som migration og Rusland, kan Pornschlegel endnu ikke sige: “Man kan aldrig vide, hvor meget de vil tilpasse sig eller ej.” Som eksempel nævner hun Italiens premierminister Giorgia Meloni fra det højrepartiet Fratelli d’Italia: “Med Meloni var man også meget bange, men i sidste ende har hun støttet Ukraine.”

Den nye asyl- og migrationspagt i EU, som nu skal implementeres, går ifølge den tyske allerede “ekstremt langt i retning af en festning Europa. Man kan kun håbe, at pakken ikke bliver yderligere styrket, da visse regeringer ønsker at gå endnu længere.” Den tidligere journalist Maurice siger: “Østrigs positioner vil ikke være nemme for sine partnere. Landet kræver flere foranstaltninger for at begrænse tilstrømningen af migranter, og Schengen-spørgsmålet (Østrig blokerer i øjeblikket for fuld adgang for Rumænien og Bulgarien, red.) er også interessant.”

Valgsejrene for højrefløjspartier i mange EU-lande viser ifølge Pornschlegel “stigende nationalisme og mistro over for institutionerne”. Det er “ikke længere usædvanligt, at det yderste højre er stærkt eller står øverst ved valg,” siger Maurice også. Den nationale og EU-styringsniveau er politisk stadig mere sammenflettet. “En stemme mod regeringen er altid også en stemme mod EU, fordi regeringen også har været med til at beslutte der.” EU bliver “syndebukken”.

Pornschlegel mener, at det er “farligt kun at pege på højrefløjen” og anbefaler partierne “at starte selvrefleksioner og overveje, hvordan man kan gøre det anderledes, og ikke kopiere originalen.” Hun ser i dag mindst andre reaktioner end for 25 år siden, da EU endnu var “meget ramt” af FPÖ’s regeringsdeltagelse under Jörg Haider. Dengang var det “et chok,” siger EU-ekspert Maurice, i dag er højrefløjspartiernes gevinster “systemiske.”

Europakommissionen ønskede ikke at kommentere det østrigske valgresultat mandag: “Vi kommenterer ikke valgresultater. Spørg de østrigske vælgere om betydningen af deres stemme, ligesom alle medlemsstaters borgere,” erklærede chef-talsmand Eric Mamer til journalister i Bruxelles.

I henhold til det foreløbige slutresultat offentliggjort af indenrigsministeriet, har Frihedspartiet opnået en klar førsteplads med 28,8 procent af stemmerne. Andenpladsen går til ÖVP med 26,3 procent foran SPÖ med 21,1 procent. NEOS overhalede med 9,2 procent de grønne, som landede på 8,3 procent. FPÖ er i EU-parlamentet repræsenteret med Vlaams Belang, det franske Rassemblement National, det italienske Lega, det tjekkiske ANO, Ungarns Fidesz-parti af Viktor Orbán, det danske Dansk Folkeparti og andre højrepartier i gruppen “Patrioter for Europa” (30.09.2024).