Høringerne af de udnævnte kommissærer kan være planlagt til perioden fra 4. til 12. november, men du kan kun være sikker på dagen for procedurens begyndelse og aldrig på, hvornår den vil blive afsluttet.
Dette skyldes, at hvis man ser på, hvad der er sket i lignende tilfælde i fortiden, fra den første gennemførelse af høringsinstitutionen ved valget af Santer-Kommissionen i 1995 frem til valget af von der Leyen-Kommissionen i 2019, har MEP’erne ikke tøvet med at afvise flere kommissærkandidater på grund af utilstrækkelighed, hvilket har tvunget de valgte formænd til at erstatte dem eller ændre deres porteføljer og til tider forårsage “politisk uro” i medlemsstaternes regeringer.
Ingen kan derfor vide, hvad der kan ske under den obligatoriske “undersøgelse”, som hver af dem skal gennemgå separat af MEP’erne. Og givet at nogle af dem vil gennemgå prøvelsen ikke kun af en EP-komité, men af flere komitéer i en fælles session, afhængigt af de opgaver, de er indkaldt til at påtage sig.
Godkendelse, erstatning eller ændring af portefølje
Sidste torsdag meddelte Parlamentets Juridiske Komité, at alle 26 udnævnte kommissærer med succes har gennemgået vurderingen af potentielle eller aktuelle interessekonflikter i forbindelse med deres respektive portefølje. Dette er en nødvendig forudsætning for de udnævnte kommissærer at kunne deltage i høringerne. Det er en fortrolig procedure, der blev afholdt for lukkede døre, og ifølge oplysninger fra ANA-MPA var det ikke en nem opgave for nogle af de nye Europakommissionsmedlemmer, da deres erklæringer blev vurderet utilstrækkelige, og der blev bedt om yderligere detaljer for at vurdere alle relevante og tilgængelige oplysninger, så Komitéens medlemmer kunne få konklusioner. Dette fremgik også af erklæringen fra formanden for den pågældende komité, en MEP fra Bulgarien og medlem af Renew-gruppen, Ilhan Kyuchyuk, efter procedurens afslutning, som sagde, at “fra en procedurens synspunkt kan der opstå en vis rimelig kritik om den eksisterende lovramme, som vi vil have mulighed for at analysere og foreslå ændringer, hvis nødvendigt”. De interesseerklæringer, der blev indsendt til undersøgelse, vil blive offentliggjort på en dedikeret hjemmeside inden høringernes begyndelse.
Under høringerne har MEP’erne fuldstændig frihed i deres spørgsmål, og der er tre veje at vælge efter afslutningen af den mundtlige og offentlige høring, og efter at de tidligere har undersøgt de skriftlige svar fra kommissærkandidaterne på et relevant spørgeskema, som de skulle have indsendt inden 22. oktober:
1.: De kan give deres godkendelse til udnævnelsen af alle 26 kommissærer, så processen kan fortsætte, og valget af den nye Europakommission kan finde sted i plenarforsamlingen, der afholdes den 25.-28. november i Strasbourg, og de kan dermed påtage sig opgaver fra 1. december.
2.: De kan afvise en eller flere på grund af utilstrækkelighed til at dække posten som kommissær, hvilket vil tvinge den valgte præsident, von der Leyen, til at erstatte dem. Afvisningen er ikke bindende for den valgte præsident, men hun ved på forhånd, at hvis hun ikke beder staten, der fremsatte den (utilstrækkelige) kommissær, om at udpege en ny person, vil hun ikke få godkendelse af sin nye Kommission i en samlet afstemning, der finder sted på plenarniveau for alle de udnævnte kommissærer. Med udnævnelsen af et nyt kommissærmedlem starter høringerne forfra. Tidsrummet, der kræves til erstatningen, er ukendt, men baseret på, hvad der er sket tidligere, skrider erstatningen hurtigt frem, da en ny person af kendt anseelse og (normalt) fælles accept vælges. Det anslås, at den ny Europakommission ikke kan påtage sig opgaver før slutningen af 2024 eller begyndelsen af 2025 (afhængigt af antallet af afvisninger).
3. De kan finde en kandidat utilstrækkelig til at håndtere opgaverne i den tildelte portefølje, men i stand til at besætte kommissærens position. I dette tilfælde tvinger de fru von der Leyen til enten at genoverveje porteføljerne (ændre portefølje eller tilpasse ansvarsområderne) for at formindske – eller endog helt tilfredsstille – de indvendinger, der fik MEP’erne til denne afgørelse. Det skal mindes, at hver EP-komité (eller komitéer) efter høringen afholder to afstemninger: en om tilstrækkeligheden til at dække kommissærens position og en om tilstrækkeligheden til at håndtere porteføljen.
Hvilke kommissærkandidater har MEP’erne afvist og hvorfor
MEP’erne, baseret på deres tidligere holdning, har afvist udnævnte kommissærer både i stadiet af kontrol af interessekonflikter i Juridisk Komitee og under høringerne, krævende både erstatning og ændring af portefølje. Især:
Santer-Kommissionens valg (1995-1999): Høringsinstitutionen for medlemmer af Europakommissionen blev første gang anvendt i 1995 i Santer-Kommissionen, hvis embedsperiode sluttede brat i 1999, tidligere end den femårige periode, med hele Kommissionens afgang grundet “dårlig forvaltning”. Kritikken fra MEP’erne fokuserede på mangel på specialiseret viden hos nogle kandidater til porteføljen, de skulle varetage, samt på uklare svar og uvillighed til at påtage sig forpligtelser med henvisning til beslutningstagning på EU-kommissærernes kollegiale niveau (særlig møde for kommissærer). Dette havde ført til gentagne høringer af udnævnte kommissærer for at forberede dem bedre og mere grundigt, og en opfordring til at påtage sig specifikke forpligtelser, selv ved at underskrive disse forpligtelser. Under alle omstændigheder skulle der gå næsten et årti, før praksis med underskrivelse af forpligtelser blev undersøgt (af EP’s Økonomi- og Valutakomité ved høringen af de daværende kommissærkandidater Joaquín Almunia, Michel Barnier og Olli Rehn).
Udover kritik, blev det foreslået at tildele den irske kommissær, Padraig Flinn, en anden portefølje end den oprindelige (Beskæftigelse og Sociale Anliggender). Padraig Flynn, med erfaring i mange ministerposter i sit land, var allerede kommissær med ansvar for Beskæftigelse, Arbejdsforhold og Sociale Anliggender siden 1993, altså også i den sidste Delors-kommissærperiode. Han forblev i posten indtil den samlede afkommission af Santer-Kommissionen og i overgangsperioden under den spanske Manuel Marins formandskab og frem til valget af Prodi-Kommissionen (1999-2004).
Barrosos 1. kommission valg (2004-2009): Første gang Europaparlamentet pressede på for erstatning af en udnævnt kommissær under høringerne af kandidater fra Barrosos første kommission. Det skal mindes, at Europaparlamentet begyndte at styrke sin rolle i den mellemliggende periode, altså efter de institutionelle ændringer forårsaget af den turbulente periode efter Santer-Kommissionens afgang og fra udviklingen på europæisk niveau, som Prodi-Kommissionen ofte ledede (indførelsen af euroen, udvidelsesaftalen til 25 medlemmer fra 15 osv.). Oprindeligt vedrørte presset, som den portugisiske tidligere premierminister José Manuel Barrosos første kommissærperiode stod overfor, den italienske kommissærkandidat Rocco Buttiglione og hans udsagn under høringen, især hans kommentarer om “kvinders rolle” og “om homoseksualitet” (at det er en synd). Hr. Buttiglione sagde dengang, at det var hans personlige meninger, som ikke ville påvirke hans embedudførelse. Men de relevante komité MEP’ere blev ikke overbevist og stemte imod. José Manuel Barroso blev tvunget til at bede EP om at udsætte plenarforsamlingsafstemningen og vendte tilbage med en ny generel forslag, to nye kommissærkandidater og en ændring af portefølje.
Særligt trak den italienske regering Buttigliones udnævnelse tilbage og erstattede ham med Franco Frattini, som til slut “arvede” porteføljen for Retfærdighed, Frihed og Sikkerhed. Letland trak Ingrida Udre’s kandidatur tilbage grundet “mulig involvering i politiske og juridiske krænkelser” og foreslog Andris Piebalgs, hvis kandidatur senere blev godkendt. Mens den ungarske kandidat Laszlo Kovacs’ portefølje blev ændret efter kritik af hans manglende forberedelse og viden i sin fremtidige portefølje (Energi), og han blev til sidst tildelt porteføljen for Skat og Toldunion.
Barrosos 2. kommission valg (2009-2014): Den bulgarske kommissærkandidat Rumiana Zheleva blev kritiseret for sine “forretningsforhold”, mens hendes “kompetence” til at forvalte porteføljen (Humanitær Bistand) blev bestridt under høringen. Den bulgarske regering trak hendes kandidatur tilbage og foreslog Kristalina Georgieva. Fr. Georgieva forblev i den næste Kommission under Jean-Claude Juncker-formandskabet, som vicepræsident med ansvar for Økonomi og EU’s budget, og i dag leder IMF.
Juncker-Kommissionens valg (2014-2019): I 2014 valgte Miljøkomitéen, Offentlig Sundhed og Fødevaresikkerhedskomitéen og Industri, Forskning og Energi Komitéen, i et fælles møde, at afvise den slovenske kommissær Alenka Bratušek’s kandidatur. De fandt, at den udvalgte kommissær og vicepræsident for Energiunionen havde “dårlig porteføljekendskab”, mens der blev rejst “moralske bekymringer over hendes udnævnelse som kommissær udvalgt af en regering under hendes ledelse” (fr. Bratušek var præmierminister i sit land). Slovenien trak hendes kandidatur tilbage og udnævnte Violeta Bulc, som påtog sig Transport kommissærens opgaver.
Derudover fik den ungarske kommissær Tibor Navracsics godkendelse, men ikke for den oprindeligt foreslåede portefølje, da MEP’ere kritiserede tildelingen af civilsamfundsansvaret grundet hans nære bånd til den ungarske premierminister. Hans oprindelige portefølje omfattede Uddannelse, Ungdom, Kultur og Civilsamfundsanliggender, og efter hans af udfordringerne blev præsident Juncker tvunget til at overføre Civilsamfundansvaret til en anden kommissær for at give den nødvendige godkendelse af det Europæiske parlament i en relevant afstemning. Det skal mindes, at godkendelsesafstemningen for kommissærerne er en, og afholdes for hele EU-kommissærkollegiet efter vellykket gennemførelse af høringer.
Von der Leyen-Kommissionens 1. valg (2019-2024): Per 2019 blev betragtet som et år, hvor det Europæiske Parlament demonstrerede sin voksende magt i kontrollen af den fremtidige europæiske kommissions sammensætning. For første gang godkendte Legal Matters Committee (JURI) ikke økonomiske interesseerklæringer fra the designated Transport Commissioner, Rovana Plumb (Rumænien) og the designated Commissioner for Neighbourhood and Enlargement, Laszlo Trocsanyi. Endda efter personlige fremmøder (som foreskrevet) godkendte Legal Matters Committee ikke generelle erklæringer om deres interesser, hvilket ifølge det fælleseuropæiske lov og EP’s regulering forhindrede dem i at fortsætte i høringsprocessen, hvilket forhindrer dem i at besætte nogen plads i Kollegiet blandt Kommissærerne. De blev erstattet af Adina Valean (Rumænien) og Oliver Varhelyi, der til sidst modtog godkendelse og stemme fra MEP’ere og påtog sig deres respektive opgaver.
Ydermere, i 2019, afviste Market and Consumer Protection Committee og Industri, Forskning og Energi Committee fra EP den franske regeringsvalg, nemlig Sylvie Goulard, som skulle varetage porteføljen for den interne marked, grundet “diverse påstande knyttet til hendes tidligere politiske beskæftigelse” (hun var en MEP). Frankrig erstattede hende med Thierry Breton, der til sidst modtog bekræftelse fra Europa-parlamentet. Hr. Breton trak sig fra Kommissionen i begyndelsen af september sidste år, hvilket antydede (tydeligt) at præsident von der Leyen bad den franske regering om ikke at forny hans mandat til gengæld for en bedre portefølje for det land i den næste kommission. Frankrig træder ind i høringskampene de kommende dage med den tidligere udenrigsminister Stephan Sejournet som udnævnt kommissær og executive vicepræsident.
Von der Leyen-Kommissionens 2. valg (2024-2029): </strong;I Bruxelles er det en åben hemmelighed, at efter Juncker-Kommissionens høringer og især efter høringerne af Von der Leyen-Kommissionens medlemmer, blev det klart, at det sommetider er en "meget politiseret udnævnelsesproces". Der blev desuden afsløret de udfordringer, Europaparlamentet har med at gennemgå de udnævnte kommissærers kvalificering grundigt og til tider dokumentere resultatet, uanset evt. økonomiske interesseerklæringers kontrol eksempelvis, med henblik på at afgøre, om der vil være personlige (eventuelle) interesser, der konflikter med dem, de har forpligtet sig til at tjene og forsvare som kommissær.
Skemalægningen af høringerne er ikke tilfældig
Givet det ovenstående forbliver det ukendt, hvilke foreslåede medlemmer af Von der Leyen-Kommissionen der vil opleve det stærke angreb, og om der til sidst vil være jord, årsag eller anledning til et (yderligere) “angreb” fra MEP’erne med henblik på at bekræfte Europaparlamentets magt og rolle hvad angår Europakommissionens ansvarlighed overfor MEP’erne.
Også Bruxelles-kilder oplyser ANA-MPA, at tidsbestemmelsen af høringsskemaet ikke er tilfældig fra EP’s Præsidentkonferences side (EP-præsidenten og lederne af politiske grupper) efter konsultation med komitéernes formænd. Og som et eksempel, understreger de, at sidste dag af høringerne (12. november) er udpeget til høring af de seks (6) udvalgte næstformænd for den nye kommission, nemlig af den franske Stephan Sejournet, (Velfærd og Industri Stratégi), den estiske Kaja Kallas (EU’s Høje Repræsentant for Udenrigs- og Sikkerhedspolitik), den italienske Raffaele Fito (Kohæsion og Reformer), den spanske Teresa Ribera Rodriguez (Ren, Retfærdig og Konkurrencedygtig Overgang), den finske Henna Virkkunen (Teknologisk Suverænitet, Sikkerhed og Demokrati) og den rumænske Roxana Mitzatu (Mennesker, Færdigheder og Forberedelse). Høringen af den udpegede kommissær for “Bæredygtig Transport og Turisme” er planlagt til mandag, 4. november af Transportkomitéen i nærvær af Miljøkomitéens medlemmer.
De samme kilder bekræftede ANA-MPA, at “ud over ethvert ‘politisk’ eller ‘indholdsmæssigt’ budskab, ME’erne vil ønske at sende under disse høringer”, vil høringerne af den udvalgte kommissær fra Østrig, Magnus Brunner, der foreslås til posten for “Indre Anliggender og Migration”, efter de seneste udviklinger vedrørende den europæiske migrationspolitik, være interessante, men også af den danske udpegede kommissær, Dan Jørgensen, der foreslås til porteføljen Energispørgsmål og Boligspørgsmål, to emner, der beskæftiger alle medlemsstater og hvor det allerede er vurderet, at der bør træffes initiativer på tværeuropæisk niveau.
Indtil videre har begge parters stabe, både MEP’erne og de udpegede kommissærer, indgået i hektiske forberedelsesforløb (og udtømmende internetforskning) for at opdage og forberede sig på de mulige “angreb” i løbet af høringerne.
Chrysostomos Bikatjik