Raši: EU-lande ønsker at effektivisere udnyttelsen af samhørighedspolitikkens fonde efter 2027

Brusel – Slovakiet er blandt de lande i EU, der ønsker at effektivisere udnyttelsen af ressourcer gennem samhørighedspolitikken. Det oplyste den slovakiske minister for investeringer, regional udvikling og informatisering Richard Raši (Hlas-SD) under torsdagens (28. november) møde i EU Konkurenceråd, der var fokuseret på samhørighedspolitik. Det rapporterer TASR’s korrespondent.

Det sidste møde om samhørighedspolitik under ledelse af det ungarske EU-formandskab handlede ifølge hans udsagn om måder at fastlægge EU-fondene efter 2027 i den nye programmeringsperiode.

“Den største støtte søges blandt medlemslandene for en fælles position. Vi er i gruppen af samhørighedens venner, der er omkring 15 af os, og vi ønsker at gå til delt styring. Altså at inddrage så mange deltagere fra et land som muligt i fastlæggelsen af EU-fondene og forberedelsen af den administrative proces, der fastlægger hvor EU-fondene skal målrettes,” sagde Raši. Han præciserede, at det drejer sig om inddragelse af regioner, byer og landsbyer og de mennesker, der bor der.

Hans udsagn handler om bestræbelserne på, at samhørighedsfondene efter 2027 ikke skal “styres oppefra”, som det var tilfældet med de nationale genopretningsplaner, hvor det kun var embedsmænd i de enkelte ministerier, der træffer beslutningerne.

I praksis betyder det at forberede en national position, der er imødekommende over for modtagerne af denne udviklingshjælp, sikre en forenkling af udnyttelsen og også dens fleksibilitet, så målretningen af EU-fondene kan ændres efter nyopståede behov. Det var for eksempel pandemien eller krigen i Ukraine.

Det handler om situationer, hvor medlemsstaterne har “bundne hænder” og ikke ved, hvor de skal flytte finansieringen hen, hvor der mest er brug for det.

“Hovedbudskabet var, at vi vil have EU-fondene, vi vil have delt og flerlagstyret styring. Vi vil have det nemmere og mulighed for selv at flytte disse ressourcer inden for medlemslandene, tilpasse dem til vores ønsker. Vi vil ikke være meget bundet af bestemmelser om, hvor EU-fondene præcist skal være,” beskrev Raši situationen.

Han tilføjede, at hvis nogle regioner har brug for større investeringer i infrastruktur og mindre i den digitale økonomi, så bør denne mulighed eksistere.

Programmeringsperioden efter 2027 omfatter også muligheden for EU’s udvidelse med nye medlemsstater. Raši indrømmede, at i så fald vil den samlede fondsmængde gennem samhørighedspolitikken blive fordelt blandt flere aktører. Og han medgav, at samhørighedens støttelande i det fremtidige langtidsbudget for EU vil kræve flere ressourcer.

I denne forbindelse mindede han om, at i Slovakiet kommer op til tre fjerdedele af de penge, der går til offentlige investeringer, modernisering af byer, kommuner og regioner, fra EU-fonde.

“Vi skal forberede os på, at de EU-fonde en dag vil ende. Efter 2027 vil de stadig være der, men det er et spørgsmål, om de også vil være senere. Hvilket betyder, at vi skal give EU-fonde ikke kun til erstatninger for de manglende midler til byer og kommuner, men investere i noget, der i fremtiden vil bringe yderligere penge til byer og kommuner,” sagde han. (28. november)