go to the original language article
Alle har, mere eller mindre, kendskab til myten om Europa, den unge prinsesse som Zeus bortførte fra det gamle Fønikien og bragte til det kontinent, der fik hendes navn. Men hvor mange ved, at der i hjertet af det antikke Makedonien lå den mest europæiske by i antikken, Europos, i dag inden for det regionale enhed Kílkis?
«Europos var en vigtig by i det gamle Bottiaea, kun 18 km fra hovedstaden i det makedonske kongerige, Pella. Det blev kaldt ‘Europaeerness By’, ifølge en inskription fra slutningen af det 2. århundrede f.Kr. på en hædersplatform for prokonsul Marcus Minucius Rufus. Den romerske embedsmand, der præsenteres for os gennem denne inskription, er ikke ukendt for os. Vi kender ham også fra Rom, da han hjalp provinsen Makedonien og især Europos med at undgå at falde i hænderne på galliske og andre stammer.
Til hans ære blev der i byen, som han beskyttede, opført en statue, hvis sokkel i dag bærer en hæderindskrift og, sammen med andre genstande, præsenteres vi på Det Nationale Arkæologiske Museum (EAM),” siger Georgia Stratouli, leder af Antikvitetsforvaltningen (EFA) Kílkis, til ANA-MPA.
Udstillingen, som varer indtil søndag den 16. marts 2025 (måske forlænges), er en del af EAMs succesrige arrangement ‘Museers Møder på Nationalmuseet’ og er det andet Møde – det første var præsentationen af Dodonas blyorakler. Her udstilles for første gang i Athen antikviteter fra det antikke Europos, en blomstrende by i hjertet af det makedonske kongerige, med berømte borgere ved de Panhellenske Helligdomme, fremtrædende medlemmer af den makedonske aristokrati og et stærkt genkendeligt moderne samfund, fødested for Seleukos I, en af de mest fremtrædende efterfølgere af Alexander den Store.
Men hvad ved vi om byen med dette så karakteristiske navn? Ifølge myten er Europos geneologisk forbundet med den navngivne helt af Makedonere, Europos, søn af Makedon og Oreithyia, datter af Kekrops. Etymologisk betyder ordet Europos ‘bredt’, som muligvis afspejler områdets morfologi, i dalen af den bredt strømmende og farbare Axios og i skyggen af det skovklædte Paikós. Den etymologiske forbindelse med navnet på vores kontinent er selvfølgelig indlysende,” siger G. Stratouli om byen, der i dag bærer to brandnavne: Europos og Seleukos I Nikator, grundlæggeren af Seleukide-dynastiet og hovedfigur i den Hellinistiske Oikumene.
«Vi ved fra Thoukydides, at i den klassiske periode havde byen meget stærke mure, der i 429 f.Kr. beskyttede den fra et angreb fra den thrakiske konge Sitalces. Det var allerede en vigtig by, og den blomstrede i den hellinistiske periode og forblev blomstrende senere i det 2. og 1. århundrede f.Kr., selvom den blev testet af gentagne fjendtlige raids. Og det skyldes Europos’ strategiske placering i Axios dalen, som førhen var sejlbar og åbnede ud til Thermaikos Bugt. Som vi har vist i udstillingen med genstande og vægflader, er der fundet gravmæler fra det 4. århundrede f.Kr. i Europos lavet af attisk marmor. Fra typologien af formene og udskæringerne ville det synes, de er importerede produkter. Hvis der ikke var noget hav og derefter en flod, ville det have været let at transportere marmor, der vejede flere ton fra Attika mod nord?», bemærker G. Stratouli vedrørende betydningen, som en by så tæt på Axios og hovedstaden i det makedonske kongerige, Pella (tidligere en vigtig havn), havde i antikken.
«De rige gravmæler fra Europos fra de tidlige hellenistiske år (slutningen af 4. – begyndelsen af 3. århundrede f.Kr.), der blev udgravet i 1990’erne af arkæolog Thomi Savvopoulou, samt den hellenistiske gravhøj Messiás med et gravkompleks bestående af en monumental kistskab mausoleum og en makedonsk grav, som blev opdaget i 2020-2021 af et udgravningsteam ledet af Georgia Stratouli og som engang hørte til Europos område, udgør indirect dokumentation om, at få borgere fra det gamle Europos sandsynligvis ville have økonomisk velstand, som dem, der er nævnt som europæere i helligdommene i Larisa og i det peloponnesiske Argos i det 4. og 3. århundrede f.Kr., men også fremtrædende personer, som Machatas fra Europos, som nævnes i listen over theordokoi fra Oraklet i Delfi, som han og hans familie havde besøgt og opnået særlig ære for deres høje sociale status”, forklarer samtalepartneren til ANA-MPA.
«Fra Europos kom også Seleukos I Nikator, grundlægger af Seleukide-dynastiet og hovedaktør for den Hellinistiske Oikumene, den mest betydningsfulde ifølge historikeren Arrianos blandt efterfølgerne af Alexander den Store, som blandt mange andre byer grundlagde Dura-Europos ved Eufrat, i et område der mindede meget om hans fødested”, fortæller G. Stratouli i anledning af udstillingen i EAM, hvor udover fund fra det Arkæologiske Museum i Kílkis, som pt. opgraderes, præsenteres to 10-minutters videoer produceret af EFA Kílkis, hvor den ene er dedikeret til Seleukos’ historiske rejse med titlen “Seleukos I Nikator. Fra Europos til den Hellinistiske Oikumene” og den anden, med titlen ‘Europaeernes By’, til det arkæologiske område Europos.
«I udstillingen forsøgte vi at vise vigtigheden af den antikke by og påvise dens mulighed for at bidrage til turismeudviklingen i Central Makedonien. Vi har udgravet en meget lille del af den gamle by og dens nekropolis. Det ville være ønskværdigt, hvis undersøgelserne fortsatte. Byen, der begyndte at formes i det 10. årh. f.Kr., dvs. i den tidlige Jernalder, var blomstrende i både den klassiske, hellenistiske og romerske periode, primært på grund af sin strategiske beliggenhed, der kontrollerede handelsvejene fra Det Ægæiske Hav til det balkanske indehavet samt den frugtbare dal af Axios, der tillod udviklingen ikke blot af korn, vinmarker og oliventræer, men også husdyrhold. Kvægavl er stadig stærk i Kílkis-området i dag. Og husk på, at Kílkis er et område rigt på mineralske råmaterialer,” understreger arkæologen.
Lige nu omfatter det besøgende arkæologiske sted, der dækker et areal på 21 hektar, en del af den romerske og tidlige kristne nekropolis fra Europos, hvor forskellige typer gravmæler er bevaret, hvoraf de monumentale murværk hvelvede grave er særligt bemærkelsesværdige. På stedet findes ‘Information Centre of Ancient Europos’ der modtager og informerer besøgende detaljeret om historien til denne betydningsfulde by og dens efterkommer, Seleukos I Nikator. Syd for det organiserede arkæologiske område strækker nekropolis fra forskellige tidsperioder sig. Derudover omfatter en af de seks spændende ruter anbefalet af EFA Kílkis ‘Byen af Europaeerne’ (https://www.efa-kilkis.gr/routes/anakalyptontas-tin-periochi-tis-aristokratikis-evropou-tis-polis-ton-evropaion/).
Det bemærkes, at ved den første præsentation af den arkæologiske rute ‘Europas bortførelse. En rejse fra myten til jorden af en ukendt antik by’, vil Dr. Georgia Stratouli lede guidet e på udstillingsstationen ‘Byen af Europaeerne’ den 22/2, mens eventen vil blive beriget med antikkens musik af Thanasis Kleopas og Theodoros Koumartzis, musikere fra Seikilo Ancient World Music gruppen. De to andre arrangementer vil finde sted den 8. og 22. marts, også lørdag, kl. 13:00. Ved alle tre præsentationer vil arkæologer fra EAM og EFA Kílkis modtage besøgende i museets haller og sammen udforske myten om Europas oprindelse fra den østlige Middelhav under Bronzealderen til det antikke Makedonias kongerige. (23/2/2025)