go to the original language article
Vores byer skal og kan blive mere modstandsdygtige, mere menneskelige, mere miljømæssigt bæredygtige, understregede europakommissæren for Bæredygtige Transportmidler og Turisme, Apostolos Tzitzikostas, da han talte på Forumet for det Græske Netværk af Modstandsdygtige Byer.
Temaet for det to-dages Forum var “Dialog om Modstandsdygtighed: Aktiv Støtte til Græske Byer for at Mindske og Tilpasse sig Klimaforandringer” og på Forumets møder deltog mere end 120 borgmestre fra hele Grækenland, politikere og videnskabsmænd.
Vi diskuterer i disse to dage moderne problemer, aktuelle udfordringer, som under alle omstændigheder kræver planlægning og beslutsomhed i deres håndtering, og i sandhed er kernen i disse spørgsmål byerne, det er de urbane centre verden over, bemærkede han fra starten af sin tale.
Som han sagde, vil 60% af verdens befolkning være bosat i byer inden 2030, og denne andel forventes at nå 80% inden 2050 med den hastige urbanisering, der skaber demografiske, sociale og miljømæssige udfordringer. Han understregede også, at byerne dækker omkring 3% af jordens overflade og producerer 72% af de globale drivhusgasemissioner, mens tallet i EU ikke adskiller sig væsentligt, da byerne kun dækker 4% af området, men huser 75% af borgerne og står for 65% af det samlede energiforbrug og 70% af kuldioxidemissionerne.
EU fremmer konsekvent bæredygtige politikker og støtter aktivt byerne gennem programmer, aktioner og finansiering
For hr. Tzitzikostas er klimaændringer og urbanisering “to globale megatrends”, og “vi er forpligtet til at undersøge deres interaktion”, som han sagde, og understregede, at “hvad byerne gør, bør betyde noget for os”, især hvad byerne i Middelhavsområdet gør, da “vi oplever de mest intense konsekvenser af klimaændringer”. Konsekvenser, der “truer borgernes helbred og liv, infrastruktursikkerheden og den økonomiske bæredygtighed i de urbane centre”, tilføjede han.
Han præciserede dog, at “ikke alt er sort og dystert”, da der er tre grunde til “at være optimistiske”: For det første har vi nu forstået udfordringen i dybden -og dette to-dages forum, men også bredere aktiviteten i det Græske Netværk af Modstandsdygtige Byer, er endnu et stærkt bevis på, at den offentlige dialog, de offentlige politikker, målsætningen og vores prioriteter nu er orienteret korrekt. For det andet, “vi er en del af en union, som har disse spørgsmål i centrum af sine politikker, i EU, som konsekvent fremmer bæredygtige politiker og aktivt støtter byerne via programmer, aktioner, og finansiering. For det tredje har “vi nu både viden og teknologi og midler og værktøjer til at opnå meget vigtige mål”, da EU også erkender, at overgangen til modstandsdygtige og bæredygtige byer kræver integrerede samarbejder, strategier og innovative løsninger, som ikke opstår automatisk, men kræver strategiske og politiske beslutninger og vedholdenhed i gennemførelsen.
Med hensyn til de relevante europæiske programmer og de fællesskabsfinansieringer påpegede han vigtigheden af Horizon-programmet, som finansierer projekter for innovative løsninger, Genopretnings- og Modstandsdygtighedsfonden, som har betydelige ressourcer til bæredygtig udvikling af byer, og Samhørighedsfonden, som er et af de vigtigste værktøjer, som regionerne og kommunerne har til rådighed, som han sagde, til moderne fysiske og digitale infrastrukturer, og nævnte programmet for 100 Klimaneutrale og Smarte Byer, som sigter mod inden 2030 at gøre europæiske byer til pionerer inden for klimaneutralitet.
Som han sagde, bidrager Athen, Thessaloniki, Trikala, Kozani, Ioannina, Kalamata, sammen med yderligere 106 byer, med en reduktion af luftforureningspartikler på 200 millioner tons, og udvikler projekter og initiativer for at gøre disse byer mere menneskelige. Han mindede også om, at 90% af de europæiske handlinger mod klimaforandringer i dag udføres af regioner og kommuner.
“Vores byer skal og kan blive mere modstandsdygtige, mere menneskelige, mere miljøvenlige”
Hr. Tzitzikostas fortsatte med at uddybe europæiske initiativer relateret til hans porteføljer, Bæredygtig Transport og Turisme.
For urban mobilitet, hvad enten det drejer sig om elbiler, transportmidler eller udvidelsen af muligheden for at cykle, sagde han, og gennem den nye strategi for den europæiske bilindustri, som han præsenterede for få dage siden i Bruxelles, og gennem strategien for bæredygtig transport, som er under forberedelse, og gennem strategien for europæiske havne, hvor der arbejdes på i øjeblikket og som vil blive præsenteret i 2025, “støtter vi konsekvent investeringer i moderne, ren urban mobilitet, investeringer i elektrificering og bæredygtige brændstoffer, investeringer i innovation og den digitale omstilling”.
“Vi skal reducere afhængigheden af fossile brændstoffer og skabe mere modstandsdygtige energinetværk. Vi skal hurtigere installere flere ladepunkter for el. Transportmidlerne skal være mere bæredygtige. Vi skal udnytte digitale løsninger og smarte teknologier til bedre ressourceforvaltning og bysystemer. Udvide cykelstier. Forbedre sikkerheden for vores medborgere, der bevæger sig til fods,” sagde han.
Han beskrev det også som meget vigtigt for Kommissionen og ham personligt med den europæiske støtte til medlemsstaterne, så de kan give økonomiske og skattemæssige incitamenter til alle og især til borgere med lavere indkomster for at få adgang til renere køretøjer, nye teknologier. Som han sagde, er mobilitet en retighed, uanset hvor man bor og hvad ens levevilkår er, og derfor er det hans egen absolutte prioritet at sikre, at ingen bliver ladt tilbage, i udkanten.
I relation til turisme gentog han vigtigheden af, at turisme for første gang i historien er blevet inkluderet i en kommissærs portefølje, og som han sagde, “arbejder vi i øjeblikket på den nye europæiske strategi for turisme, gennem hvilken vi ønsker at give svar på det grundlæggende spørgsmål om, hvordan vi balancerer udvikling med bevarelse af miljøet og vores arv.”
Han talte om “afbalanceret turisme”, da nogle destinationer oplever overmætning og andre, destinationer af ekstrem skønhed og specielle træk, forbliver uudnyttede. Han henviste til styrkelsen af Destination Management Organizations og understregede, at kommunernes rolle i denne indsats vil være afgørende, og han talte om at opnå større turiststrømme til flere destinationer – med fordele for flere lokalsamfund og med aflastning fra mere overfyldte destinationer – forlængelsen af turismsæsonen til 12 måneder, men også om beskyttelse og bevaring af den naturlige og kulturelle arv.
Hr. Tzitzikostas, der refererede til den nuværende geopolitiske situation, præciserede, at “ja, vi har fået flere prioriteter, vi ændrer ikke prioriteter”, mens han vedrørende konsekvenserne af klimakrisen sagde, at ifølge forudsigelser vil turismen reduceres med 10% i 2050 og, som han sagde, er Grækenland, som et middelhavsland, i den første zone af lande, der hvis tingene ikke går godt, vil lide uberegnelige konsekvenser.”
Ingen kan i dag forestille sig den uundgåelige pris, vi vil blive tvunget til at betale, hvis vi lader tingene udvikle sig ifølge det værste scenarie, tilføjede han.
“Vores byer skal og kan blive mere modstandsdygtige, mere menneskelige, mere miljøvenlige. Dette er den eneste billet, hvis vi ønsker, at vores byer skal have økonomisk vækst, tiltrække investeringer, bekæmpe uligheder og skabe social sammenhæng,” konkluderede hr. Tzitzikostas.
Læs også: