go to the original language article
Bruxelles – Den afgående tyske forbundskansler Olaf Scholz har været tilbageholdende med hensyn til de overvejelser, Frankrigs præsident Emmanuel Macron har gjort sig, om at beskytte europæiske allierede med franske atomvåben. På det ekstraordinære EU-topmøde i Bruxelles besvarede SPD-politikeren et spørgsmål fra en journalist med henvisning til den eksisterende nukleare afskrækkelse i Nato, som er baseret på USA’s atomvåben, hvori Tyskland deltager. «Og jeg mener, at det ikke bør opgives, er den fælles opfattelse af alle centrale partier i Tyskland.»
Tidligere havde Macron som reaktion på kursændringen i USA’s udenrigspolitik under præsident Donald Trump bekræftet sine overvejelser om en fælles nuklear afskrækkelse. Han havde henvist til en udtalelse fra den potentielle efterfølger af Scholz – CDU-leder Friedrich Merz. «Som svar på den kommende tyske kanslers historiske opfordring har jeg besluttet at åbne den strategiske debat om beskyttelsen af vores allierede på det europæiske kontinent gennem vores afskrækkelse.» Men beslutningskompetencen om en indsats ønsker han alene at lade være hos Frankrig.
Merz havde kort før forbundsdagsvalget på tv-kanalen ZDF sagt, at man måtte tale med de europæiske atommagter Storbritannien og Frankrig om nukleart samarbejde. Spørgsmålet om Europas større nukleare uafhængighed har allerede i årevis været et tema i fagkredse. «Men det er desværre indtil i dag ikke tilstrækkeligt diskuteret i den politiske verden.»
Stadig cirka 100 amerikanske atombomber stationeret i Europa
Der ville formentlig være nødvendige enorme investeringer, fordi de britiske og franske atomvåben i øjeblikket kun er en slags national supplement til den amerikanske afskrækkelse via Nato. USA har ifølge ekspertskøn stadig omkring 100 atombomber stationeret i Europa – nogle af dem skal siges at ligge på flyvestationen Büchel i Eifel. I nødsfald skal de anvendes af Luftwaffes kampfly. Også i Belgien, Holland, Italien og Tyrkiet skal der stadig være amerikanske atombomber stationeret. Der er ingen officielle oplysninger om dette.
Siden Trumps tiltrædelse vokser tvivlen om, at europæerne stadig kan stole på USA’s beskyttelse. Macron havde allerede i 2020 under den amerikanske præsidents første embedsperiode tilbudt Tyskland og andre EU-partnere samtaler om et europæisk samarbejde inden for nuklear afskrækkelse. Men hos den daværende tyske kansler Angela Merkel (CDU) stødte han dog indledningsvis på lige så lidt genklang som hos Scholz.
Magasinet «Spiegel» rapporterer dog nu, at der i mere end et år har været en «struktureret strategisk dialog» af den tyske regering med Storbritannien og Frankrig, blandt andet om nuklear afskrækkelse, hvor sikkerhedsrådgiverne for stats- og regeringscheferne har været involveret siden april 2024. Scholz bekræftede sådanne samtaler. «Alligevel forbliver det dog, at vi er forpligtet til det fælles NATO-koncept, og det er kendt for dig, og det er også i interesse af den fælles sikkerhed i Europa,» tilføjede han.
Merz også i Bruxelles – men ikke ved topmødet
Macron satser nu på, at han finder en reel allieret i Merz for sin idé. Han var også i Bruxelles torsdag – men kun til mødet for de konservative stats- og regeringschefer samt partiledere før topmødet. Han udtalte sig ikke offentligt.
Den polske premierminister Donald Tusk hilste Macrons initiativ velkommen. «Vi må tage dette forslag seriøst i betragtning, fordi det skal være en af vores prioriteter at koordinere alle vores kapaciteter i Europa og virkelig opbygge en velkoordineret styrke,» sagde han. Også Litauens præsident Gitanas Nausėda talte om en «meget interessant idé», som man har «store forventninger» til. (6. marts)