Beretning fra EP om udvidelse: Bilaterale spørgsmål må ikke bruges til at blokere for tiltrædelse til EU

Bruxelles – De uløste bilaterale spørgsmål mellem EU-medlemslandene og lande, der ikke er medlemmer af Unionen, skal løses bilateralt, og de må ikke bruges som et redskab til at blokere tiltrædelsesprocessen for de kandidatlande, der ønsker medlemskab, fremgår det af udkastet til rapporten om EU’s udvidelsesstrategi fra Europaparlamentet, hvor det understreges, at nogle af de lande, der stræber efter at tilslutte sig blokken, allerede i årevis har haft status som kandidatlande for medlemskab.

– Udvidelsen er et af EU’s stærkeste redskaber i udenrigspolitikken og geopolitikken og forbliver en nøglefaktor for langsigtet sikkerhed, fred, stabilitet og velstand i Europa baseret på fælles demokratiske værdier og repræsenterer en historisk mulighed med betydelige socio-økonomiske, politiske og sikkerhedsmæssige fordele både for EU og for de lande, der er omfattet af udvidelsesprocessen, understreges det i rapporten.  

Ved dagens præsentation af dokumentet for Udenrigsudvalget (AFET) i Europaparlamentet udtalte ordføreren, den litauiske europaparlamentariker Petras Auštrevičius, at EU skal have en strategi for udvidelsen og ikke blot en engangsplan, og at man ikke må lade denne proces blive holdt som gidsel af noget medlemsland, da det handler om at forene Europa og bringe europæerne tættere sammen. 

– Jeg ser europæiseringen som en uundgåelig platform, som de europæiske lande kan bidrage til, drage fordel af og leve sammen på lang sigt, sagde Auštrevičius. 

Ifølge ham er udvidelsen særligt vigtig i lyset af den russiske aggression mod Ukraine og Ruslands forsøg på at skabe splid i Europa og udøve indflydelse på bestemte europæiske lande, hvilket gør dem svagere og “afhængige af det Russiske Imperium”. 

Auštrevičius fremhævede, at kandidatlandene på deres vej mod EU gennemgår en transformations-, tilpasnings- og omfattende reformproces, og fremskridtene for hver enkelt af dem skal vurderes ud fra individuelle meritter.  

På den anden side, ifølge den litauiske liberale europaparlamentariker, skal EU opretholde funktionaliteten af tiltrædelsesprocessen, og derfor skal man overgå til at træffe beslutninger med kvalificeret flertal, og det skal gøres rettidigt og på den mest gennemsigtige måde.

– De lande, der er omfattet af udvidelsen, er ikke en bufferzone for EU, de er fremtidige medlemmer af vores fælles Union, og de har brug for praktisk tilpasning, individuel integration og strukturel finansiel støtte. Jeg tror fast på, at hvert kandidatland, der er dedikeret til medlemskab, gennem reformer og vores støtte kan nå sit mål og blive et fuldgyldigt medlem af vores fællesskab, tilføjede Auštrevičius. (20. november 2025)