go to the original language article
“`html
EU-dækkende/Bruxelles/Strasbourg – De underskrivende lande i Bern-konventionen har nedgraderet beskyttelsesstatus for ulven fra “strengt beskyttet” til “beskyttet”. Det meddelte presseafdelingen for Europarådet i Strasbourg tirsdag. Forslaget om at sænke beskyttelsesstatus var kommet fra EU, som nu, i et yderligere skridt, må sænke ulvebeskyttelsen i Flora-Fauna-Habitat-direktivet (FFH-direktivet). Landbrugsminister Totschnig (ÖVP) bød den sænkning, han havde krævet, velkommen.
Hvilke lande der stemte hvordan, blev ikke bekendtgjort. EU-Kommissionen, der taler på vegne af de 27 EU-medlemslande i Strasbourg, må i hvert fald have stemt for forslaget. Det samme gælder Schweiz, som allerede i 2022 havde presset på for en nedrejnelse – dengang mislykkedes det imidlertid blandt andet på grund af et nej fra EU.
Da EU og dens medlemslande er parter i den internationale Bern-konvention om bevarelse af Europas vilde planter og dyr og deres naturlige levesteder, kunne status på EU-niveau ikke ændres uden en ændring af beskyttelsesstatus i konventionen. Ændringen træder i kraft tre måneder efter dagens afstemning. Indtil da kunne teoretisk en tredjedel af de underskrivende lande stadig nedlægge veto – hvilket dog er usandsynligt, da det idag krævede en to tredjedels flertal for beslutningen.
Hvis man spørger landbrugsministeriet, stemte 38 af de i alt 50 Bern-konventionslande for forslaget. Efterfølgende er EU-Kommissionen opfordret til at ændre bilagene til FFH-direktivet. En nedsat beskyttelsesstatus giver EU-landene mere fleksibilitet til at tillade jagt på ulve uden helt at ophæve beskyttelsen – ulvepopulationens tilstand må ikke blive truet, hedder det i en pressemeddelelse fra Europarådet.
Stigning af ulvepopulationen fører til konflikter
EU-Kommissionen foreslog i december 2023 at nedgradere beskyttelsesstatus for ulven fra “strengt beskyttet” til “beskyttet”. Ulvens tilbagevenden til EU-regioner, hvor den længe ikke har været observeret, har ligesom stigningen i dens populationer i nye områder ført til problemer og konflikter, begrunder kommissionen sin beslutning. Efter EU-landenes godkendelse i september indgav EU et ændringsforslag til Bern-konventionen. EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen udtrykte glæde i dag: “Vi har brug for en afbalanceret tilgang mellem beskyttelse af vilde dyr og beskyttelse af vores levegrundlag.”
“I dag har vi banet vejen for en vigtig milepæl for en lettere regulering af det store rovdyr ulven. Faktum er, at ulven i Europa ikke længere er truet af udryddelse og nu formerer sig med op til 30 procent om året. Problemet med ulven går langt ud over at rive dyr i stykker, da ulven gradvist mister sin frygt for mennesker. Vi, som politisk ansvarlige, må ikke tillade, at der opstår ulveangreb. Det er netop derfor, jeg har kæmpet i årevis for en nedgradering af beskyttelsesstatus”, bød landbrugsminister Norbert Totschnig (ÖVP) velkommen til beslutningen i en udsendelse.
Tyrols regionshovedmand Anton Mattle (ÖVP) følte sig bekræftet af antagelsen af ændringen, som også blev krævet af Tyrol. “Ulven er ikke længere truet af udryddelse,” understregede Mattle på forespørgsel fra APA, at nedgradering af beskyttelsesstatus var en “logisk konsekvens” af dette. Hvis EU-Kommissionen nu ændrer FFH-direktivet, vil nedsættelsen blive endeligt cementeret “sort på hvidt”.
“Da vores alpe- og græsdrift er langt mere truet end den titusindvis af ulve, der strejfer rundt i Europa, er dagens beslutning fra Bernkonventionen en vigtig milepæl for fremtidens og det landlige områdes vitalitet”, understreger formanden for den østrigske landbrugskammer Josef Moosbrugger. “Beslutningen er en succes for beskyttelsen af arter i Østrig og viser klart, at ulvepopulationen i mange europæiske lande befinder sig på et højt niveau og konstant stiger kraftigt”, understreger Jagd Østrig-præsidenten Maximilian Mayr Melnhof i en udsendelse.
“Nedgangen i beskyttelsesstatus er et vigtigt fremskridt for at opretholde balancen mellem naturbeskyttelse og behovene i vores alpedrift og turisme”, siger Salzburgs vicehovedmand Marlene Svazek (FPÖ). Også FPÖ-EU-deputeret Roman Haider hilser nedgraderingen af ulvens beskyttelsesstatus velkommen: “Dette muliggør en positiv sameksistens mellem mennesker, husdyr og vilde dyr i vores natur.”
Dyreværnsforetagender kritiserer beslutning
“Denne beslutning er et tilbageslag for artsbeskyttelsen og et eksempel på demokratiet mislykkes”, kritiserer i stedet Madeleine Petrovic, præsidenten for Tierschutz Österreich. “Det viser, hvor ofte videnskabelig viden og folkets vilje bliver ignoreret til fordel for enkelte lobbyinteresser.” Såvel undersøgelserne for den første ulverapport som undersøgelsen fra EU-Kommissionen om nedgradering af beskyttelsesstatus førte til det resultat: Flertallet (77 procent i ulverapporten og 71 procent i EU-undersøgelsen) går ind for opretholdelse af ulvens eksisterende strenge beskyttelsesstatus.
“Den regerende politik nægter at udføre sine opgaver og lancerer i stedet et populistisk angreb på artsbeskyttelsen. Det, der reelt ville være nødvendigt, er en velplanlagt initiativ for beskyttelse af flokdyr”, siger WWF-ekspert Christian Pichler. Fremgangsmåden er ikke dækket videnskabeligt og kan i sidste ende virke kontraproduktivt. Som indenlandske vildtdyr og rovdyr er ulve et naturligt bidrag til biodiversitet. De forhindrer spredningen af sygdomme og styrker i bedste fald også de vigtige beskyttelsesskove, fordi de kan reducere for store vilde bestande.
Thomas Waitz, landbrugstalsmanden for De Grønne i EU-parlamentet, siger: “Nedgraderingen baserer sig ikke på videnskabelig viden, men rent populisme. Ulven tjener de konservative som syndebuk og skal aflede opmærksomheden fra deres fiasko i landdistrikterne i hele Europa. Det er frygtet, at ændringen af naturbeskyttelsesdirektivet nu ikke kun vil resultere i ulvens udryddelse, men også at andre truede dyr som bæver, odder, havskildpadder, sæler eller los vil miste deres beskyttelsesstatus.” (03.12.2024)
“`