Bislimoski: Hvis EU ikke opgiver CO₂-afgiften, vil det kun være lande, der ikke er medlemmer af blokken, der handler med elektricitet

Skopje – Hvis Europa ikke afviger fra planen om at indføre en CO2-afgift i medlemslandene i Energifællesskabet (EZ), vil vi i stedet for integration med EU-medlemslandene og dannelsen af et fælles europæisk marked opleve handel med elektricitet udelukkende mellem lande, der ikke er medlemmer af EU, påpegede Марко Бислимоски, formand for Energireguleringskommissionen (RKE), på konferencen om udfordringerne i energisektoren med titlen “Center for energipolitik på Vestbalkan”, som blev afholdt i Pristina.

Бислимоски forklarede, at den endelige pris på elektricitet, der tilbydes på det åbne marked, ikke vil være konkurrencedygtig, fordi prisen vil stige på grund af CO2-afgiften.

– Vi kan vedtage den bedste lovgivning, men det afgørende er, hvilke resultater implementeringen af en bestemt lov giver i praksis. Alle medlemslande i Energifællesskabet samarbejder og gennemfører reformer, fordi det er den eneste måde at komme videre på, påpegede Бислимоски.

Vestbalkan, tilføjede han, har sol og vind, og hvis vi ser på tallene, er alle investeringer siden begyndelsen af energikrisen netop i anlæg fra vedvarende energikilder.

– Ikke desto mindre er elproduktion fra kul til stede og dominerende, fordi denne ressource sikrer grundlastenergi, som er afgørende for stabiliteten i elsystemet. Med implementeringen af CO2-afgiften vil integrationen af landene på Vestbalkan med EU-medlemslandene blive blokeret. Der er ingen chance for, at ejeren af en produktionskapacitet fra disse lande kan eksportere uden for EU, og vi vil forblive lukket i en regional ramme, sagde Бислимоски.

Han understregede, at fordelene ved de reformer, der gennemføres, nødvendigvis skal kunne mærkes af borgerne, og Europa må være bevidst om, at de skal støttes gennem en proces med subsidier.

– Vi lever i et miljø, hvor luften er ekstremt forurenet, og vi bruger mange penge på behandling af borgerne. Energreformerne er tæt forbundet med miljøet. Spørgsmålet er enkelt – hvordan bidrager disse reformer til et bedre miljø? Det skal forklares, hvor mange penge vores sundhedsinstitutioner bruger på grund af den forurenede luft. Der skal være tiltag, borgerne skal vide, at reformpolitikken i sektoren giver resultater, og fortællingen vil ændre sig. Det er nødvendigt fuldt ud at omstrukturere den økonomiske støtte til sårbare forbrugere og at omforme betingelserne for brugen af solcelleanlæg hos husholdningerne. På denne måde vil borgerne forstå, at reformerne er til fælles bedste, udtalte Бислимоски. (15. december 2025)