go to the original language article
BRUXELLES – Daarmee hoopt de Commissie op meer ruimte op elektriciteitsnetwerken en lagere energieprijzen.
Lidstaten hadden afgesproken hun elektriciteitsnetwerken per 2030 15 procent meer op elkaar te laten aansluiten. Veel lidstaten lijken dat niet te halen. Daarom moet der skyndes på.
Bruxelles har allerede kortlagt, hvor de største flaskehalse på det europæiske elnet ligger. Det er for eksempel i Tyskland, hvor meget forældet infrastruktur ikke er gearet til al den producerede strøm. Også i Østeuropa skal elnettene forbindes bedre med hinanden. Det gælder også for Spanien og Frankrig. Denne ustabile elforbindelse forårsagede i juni stadig en stor strømafbrydelse i Spanien og Portugal.
Kommissionen har i begyndelsen af december udpeget 235 grænseoverskridende energiprojekter, som kan afhjælpe flaskehalsene. De får EU-finansiering og fremskyndede tilladelser. Bruxelles vil kunne give flere projekter en sådan status. Kommissionen vil koordinere dette med medlemsstaterne, men hvis en flaskehals ikke bliver håndteret af landene selv, vil Kommissionen kunne gribe ind.
Også naturreglerne omkring tilladelser til anlæg af energiprojekter skal forenkles. Energiprojekter, der har lille indvirkning på naturen, såsom renovering af allerede eksisterende vindmøller eller elkabler, skal hurtigere have tilladelser.
Desuden ønsker Bruxelles, at omkostningerne deles bedre. Medlemsstater, der begge drager fordel af en elforbindelse i en medlemsstat, for eksempel fra en vindmøllepark, skal begge betale for den.
Kommissionen har beregnet, at der er brug for 1,2 billioner euro frem til 2040 til elnet. Bedre integration vil spare omkring 40 milliarder, har Bruxelles beregnet. Kommissionen vil i den flerårige finansielle ramme (2028-2034) øge energibudgettet fra godt 5 milliarder til næsten 30 milliarder euro.
Medlemsstaterne og Europa-Parlamentet skal nu se på forslaget.
(10. december 2025)