Bruxelles (dpa) – Europas borgere sparer billioner – og placerer dem sjældent rentebærende på bankkonti. For at flere borgere i stedet kan investere deres penge, ønsker EU-Kommissionen at styrke forbrugernes finansielle uddannelse.
Hvorfor skal den finansielle uddannelse forbedres?
En undersøgelse fra EU-Kommissionen viste i 2023, at kun hver anden i EU har gennemsnitlig finansiel viden, og mindre end hver femte har en høj viden. Undersøgelsen viste også, at der især er huller blandt kvinder, unge mennesker, personer med lavere indkomst og lavere uddannelsesniveau.
Med forbedret finansiel kompetence kunne folk dog bedre styre deres økonomi, undgå svindel, håndtere gæld ansvarligt og spare mere, siger Kommissionen. Med sin nu præsenterede strategi ønsker myndigheden desuden at sikre, at borgerne deltager på et solidt grundlag på kapitalmarkederne.
Hvordan vil Kommissionen forbedre den finansielle uddannelse for borgere?
Ifølge Kommissionen skal der være initiativer fra offentlige og private aktører til forbedring af den finansielle kompetence i alle medlemslande. En EU-omspændende informationskampagne skal styrke de nationale tiltag. Den Bruxelles-baserede myndighed opfordrer også medlemslandene til at udnytte eksisterende EU-finansieringsveje til initiativer og forskningsprojekter om emnet. For at overvåge fremskridt og udviklinger ønsker Kommissionen blandt andet at gennemføre regelmæssige undersøgelser.
Hvad skal spare- og investeringskonti bestå af?
Konti fra banker eller neo-brokere skal være nemme at bruge og fleksible samt tilbyde brede investeringsmuligheder og skattemæssige incitamenter. Meget risikable eller komplekse produkter, såsom visse derivater eller nogle kryptovalutaer, skal ikke tillades.
Udover manglende finansiel kompetence er kommissionen af den opfattelse, at komplicerede processer ved investering og et opdelt finansmarked med lidt konkurrence også er grunde til, at mange penge ligger på opsparingskonti. For at borgerne i fremtiden har lettere muligheder for at investere deres penge, skal der i flere medlemslande oprettes såkaldte spare- og investeringskonti.
Hvorfor ønsker EU-Kommissionen, at mere opsparing lander på kapitalmarkederne?
Opsparingsgraden i EU er ifølge oplysningerne en af de højeste i verden: Omkring ti billioner euro i opsparinger fra borgere ligger i EU på banken. Samtidig er der i fællesskabet akut behov for penge til eksempelvis oprustning eller den grønne og digitale omstilling. Hvis flere borgere investerer deres penge i børsnoterede virksomheder, er der mere kapital til rådighed.
I et optimistisk scenarie anslår Kommissionen, at en stærkere deltagelse af private investorer på kapitalmarkederne kunne øge investeringerne i europæiske aktiver med mere end 1,2 billioner euro over ti år. “Dermed ville EU-virksomheder have bedre adgang til kapital og flere finansieringsmuligheder for at støtte deres vækst og innovation,” siger Kommissionen. Dette kunne ifølge dem også omfatte innovative små og mellemstore virksomheder. Spare- og investeringskonti spiller samlet set en vigtig rolle i at styrke EU’s konkurrenceevne, siger Kommissionen. (30. september)