go to the original language article
Bogotá (APA) – Latinamerika er for Den Europæiske Union en “vigtig partner” inden for kriminalitetsbekæmpelse og migration. Det understregede den østrigske EU-kommissær Magnus Brunner søndag i et APA-interview ved EU-CELAC-topmødet i Colombia. Brunner mødte flere colombianske ministre ved topmødet og ledede også den tredje narkotikadialog mellem EU og Colombia. I havnen i Santa Marta så han på konkrete aktiviteter inden for kriminalitetsbekæmpelse. “Colombia er meget engageret og aktiv.”
Samarbejdet med de latinamerikanske lande er meget effektivt, sagde Brunner. “Jeg tror, at Colombia gør alt for at bekæmpe (narkotikahandlen). Det er sandt, at mængderne er steget, men også beslaglæggelserne er steget.” For EU handler det om at støtte Colombia operationelt – konkret gennem hjælp fra Europol og opbygning af strukturer. Derudover understreger Brunner den Europæiske Havnealliance, som EU-Kommissionen etablerede sidste år, og som Latinamerika ønsker at lære af. Gennem et bedre samarbejde mellem private og offentlige aktører skal processer inden for logistik og sikkerhed forbedres.
Brunner også for samarbejde med USA
Da han blev spurgt om USA’s fremgangsmåde i Caribien, sagde Brunner: “Jeg mener, man skal samarbejde med staterne for at støtte, at visse udviklinger går i den rigtige retning på demokratisk vis, og derfor er samarbejdet enormt vigtigt. Det er ikke en mulighed at sige: Vi trækker os nu tilbage.” Derudover har han også i sine bilaterale samtaler med colombianerne erfaret, at samarbejdet, især med USA, er enormt vigtigt for dem – og med Europa. “At vi begge er vigtige partnere for dem i kampen mod narkotikahandlen.”
En anden grund til rejsen til CELAC-topmødet er for kommissæren emnet migration. Da visumfriheden i EU ofte misbruges, ønsker EU-Kommissionen at præsentere en ny visumstrategi i begyndelsen af 2026. Derfor spiller migration og visumpolitik en stor rolle i kanten af topmødet. “Vi vil have brug for lovlig migration i de kommende år til arbejdsmarkederne. Men det handler om, at vi beslutter, hvem der kommer til Europa – og ikke menneskesmuglere og bagmænd.” Det nye Entry-Exit-system i EU er allerede et godt redskab til at vide, hvem der træder ind i og forlader Europa, med eller uden visa.
Narkotikaproblemet bliver også større for EU
Den amerikanske præsident Donald Trump har i øjeblikket især fokus på det colombianske naboland Venezuela i kampen mod narkotika, hvor han satser på militære midler. Kritikere påstår, at han har til hensigt at gennemføre et regimeskifte i Venezuela. Den stigende narkotikabrug er dog også blevet et problem for Den Europæiske Union i de seneste år.
I 2023 har Spanien beslaglagt 9,5 ton kokain i en enkelt levering. Den var skjult i en bananlevering fra Ecuador. Ifølge EU’s narkotikarapport 2024 bruger kriminelle organisationer i stigende grad lovlige kommercielle infrastrukturer, der er involveret i den globale handel: “Der er dokumenterede tilfælde, hvor forsyningskæder er blevet infiltreret, og medarbejdere i nøglepositioner er blevet instrumentaliseret gennem intimidering og korruption.” Næsten 70 procent af de stoffer, der beslaglægges af toldmyndighederne, bliver beslaglagt i europæiske havne. I den belgiske havn Antwerpen-Brügge var det i 2023 omkring 121 ton kokain – endnu en rekord.
I december vil kommissionen præsentere sin nye narkotikastrategi. En forskel fra den tidligere tilgang vil ifølge Brunner være, at man ønsker at udveksle mere med internationale partnere. Udover Colombia har man allerede Europol-aftaler med Brasilien og Ecuador og arbejder på en med Peru, Bolivia og Mexico. (09.11.2025)