go to the original language article
Bruxelles (dpa) – USA’s præsident Donald Trump har på trods af advarsler fra EU indført nye importafgifter på stål- og aluminiumprodukter. Svaret fra Bruxelles følger hurtigt. Er dette nu starten på den frygtede handelskrig mellem Europa og USA?
Hvad skete der præcist onsdag morgen?
Klokken 5.01 centraleuropæisk tid lod Trump nye afgifter på 25 procent på importen af stål og aluminiumprodukter til USA træde i kraft. Allerede omkring en time senere annoncerede EU modsvar. Fra den 1. april vil der således igen være EU-ekstraafgifter på import af amerikanske produkter som bourbon-whisky, videospilkonsoller, både og peanutbutter. Afgiftssatsen forventes til dels at være 50 procent – for eksempel for motorcykler, som den kendte producent Harley-Davidson bygger i USA.
Planerne fra Europa-Kommissionen, der har ansvaret for EU’s handelspolitik, forudser desuden, at mange andre importer fra midten af april også vil blive pålagt gengældelsesafgifter i samarbejde med medlemsstaterne. De skal ramme virksomheder, der sælger amerikanske landbrugsprodukter som fjerkræ, oksekød, bestemte skaldyr, nødder, æg, mejeriprodukter, sukker og grøntsager til EU. Derudover vil der også være EU-ekstraafgifter på andre industriprodukter som tekstiler, lædervarer, husholdningsapparater, værktøjer, plastik og træprodukter. Afgiftssatsen kunne ligge på 25 procent.
Hvad betyder toldstriden for økonomi og arbejdspladser?
EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen ser betydelige farer. Konkret forudsiger hun stigende priser, problemer i forsyningskæder og risikoen for jobtab. «Afgifter er skatter. De er dårlige for virksomheder og endnu værre for forbrugerne», siger hun.
Økonomer deler denne opfattelse. Den fremkomne usikkerhed påvirker negativt virksomhedernes investeringer og økonomien generelt, analyserer Samina Sultan fra det tyske økonomi-institut (IW). «Det kunne også true arbejdspladser på begge sider af Atlanten.»
Hvilke produkter kunne blive dyrere?
Grundlæggende alle, der er påvirket af afgifterne. «Hvor meget dyrere afhænger blandt andet af, hvor stor efterspørgslen efter dem er, eller om man let kan erstatte produkterne med tilsvarende produkter fra Europa,» forklarer økonom Sultan. For jeans vurderer den tyske modeforening for eksempel konsekvenserne som overskuelige. På markedet her i landet spiller produkter, der kommer direkte fra USA, ingen stor rolle, siger en talskvinde. De vigtigste producentlande er Kina, Bangladesh og Tyrkiet.
Er dette begyndelsen på en stor europæisk-amerikansk handelskrig?
Det afhænger nok mest af Donald Trump. Thomas Gitzel, cheføkonom hos VP Bank i Liechtenstein, ser faren for en eskalationsspiral. I modsætning til handelskonflikten mellem EU og USA i Trumps første embedsperiode, kunne de amerikanske strafaktioner kun være begyndelsen på en hel række af afgifter. «En global handelskrig tager altså langsomt fart,» siger han. Trump har allerede annonceret, at han også ønsker at pålægge nye afgifter på biler og andre varer fra EU.
Som en konsekvens af forhøjede amerikanske afgifter mod Kina kunne der desuden strømme flere varer fra Fjernøsten til Europa, siger Rolf Langhammer, økonom ved Kiel Institute for World Economics (IfW). «At frygte er et nulsumsspil, hvor alle taber.»
Hvordan fortsætter det nu?
Kommissionsformand von der Leyen understreger, at EU er forhandlingsparat. «Vi er fast overbeviste om, at det i en verden fyldt med geoøkonomisk og politisk usikkerhed ikke er i vores fælles interesse at belaste vores økonomier med sådanne afgifter,» siger hun.
Hvad kunne EU tilbyde Trump?
Ifølge Europa-Kommissionens vurdering kunne Den Europæiske Union og Trump for eksempel indgå en ny aftale om at udvide amerikanske eksport af flydende naturgas (LNG). Derudover ville det være muligt at importere mere militærteknik og landbrugsvarer fra USA og sænke importafgifterne på amerikanske biler. Disse var senest med ti procent betydeligt højere end den amerikanske afgiftssats på 2,5 procent.
Hvad er EU’s pressemidler?
EU’s ekstraafgifter kunne ramme nogle amerikanske virksomheder følsomt. Trump havde allerede i sin første embedsperiode fra 2017 til 2021 indført særlige afgifter på import af stål- og aluminiumprodukter og begrundede dette «med nationens sikkerhedsinteresser». EU reagerede dengang allerede med gengældelsesafgifter på amerikanske produkter som bourbon-whisky og motorcykler – og producenter som Harley-Davidson klagede over negative konsekvenser.
Man forsøger at ramme USA dér, hvor det gør ondt, sagde en EU-embedsmand onsdag i Bruxelles. Det betyder, at man har en liste over produkter, der har en høj ikonisk og symbolisk værdi. For at opbygge det størst mulige politiske pres tages desuden produkter i sigte, der kommer fra hjemlandene af magtfulde Trumps partifæller. Således skal der for eksempel være nye EU-afgifter på sojabønner, der blandt andet produceres i Louisiana, hjemlandet til Repræsentanternes Hus-talsmand Mike Johnson.
Hvorfor indfører Trump overhovedet afgifterne?
Trump ønsker at styrke USA som produktionssted og reducere handelsunderskud. Det er for eksempel en torn i øjet på ham, at europæiske virksomheder sælger betydeligt flere varer i USA, end amerikanske firmaer gør i EU. Det gælder især Tyskland: Tyske eksportører solgte 2024 varer til en værdi af 161,4 milliarder euro i USA, godt ti procent af alle tyske eksport. Omvendt blev der importeret varer til en værdi af 91,4 milliarder fra USA i 2024. Resultatet var et tysk rekord-handelsoverskud på omkring 70 milliarder euro med USA.
Europa-Kommissionen argumenterer, at USA dog sælger flere tjenesteydelser til EU end omvendt. Hvis man tager både varer og tjenesteydelser i betragtning, var der i 2023 kun et lille overskud på omkring 48 milliarder euro. Det svarer til tre procent af den samlede handel mellem USA og EU. (12. marts)