go to the original language article
“`html
Efter det russiske angreb på Ukraine brød forholdene mellem Rusland og det traditionelt venlige Grækenland sammen, men rusofiliske holdninger er stadig til stede blandt den græske yderste højrefløj og venstreorienterede – sagde den græske ekspert prof. Panagiota Manoli.
Siden slutningen af den kolde krig har Athen forsøgt at balancere mellem EU og NATO og et “særlig partnerskab” med Rusland. Efter den russiske invasion af Ukraine i 2022 tilpassede Grækenland sin reaktion til allierede fra EU og Alliancen. De græsk-russiske relationer, herunder handelsmæssige, brød sammen, og Rusland klassificerede Grækenland som en af de såkaldte uvenlige stater – mindede Manoli fra Peloponnes Universitet og ekspert fra tænketanken ELIAMEP.
År 2022 blev imidlertid et vendepunkt for prorussiske holdninger i det traditionelt venlige til Rusland Grækenland – vurderede hun.
Manoli bemærkede, at spændingen i de diplomatiske relationer mellem disse to lande imidlertid allerede tidligere steg, i 2018, da Grækenland udviste to russiske diplomater, der blev beskyldt for handlinger mod den nationale sikkerhed.
Offentlige meningsmålinger viser, at de fleste grækere fordømmer den russiske invasion af Ukraine og støtter støtten til Kyiv, men i nogle spørgsmål adskiller grækere sig fra samfund i andre EU-lande.
Kort efter invasionen viste en Politico-meningsmåling, at 60 procent af grækerne fandt den russiske aggression uacceptabel. Grækerne tilhører også de samfund, der svagt støtter sanktioner mod Rusland: i en Eurobarometer-undersøgelse fra maj 2022 støttede kun 53 procent af grækerne disse restriktioner (EU-gennemsnittet er 80 procent). Efter to års krig faldt andelen af støtte til sanktioner i Grækenland til 38 procent (til 58 procent i EU).
Eksperten understregede samtidig, at det græske samfund næsten med samme mistro ser på Rusland og USA, og samtidig er de proeuropæiske stemninger blandt grækerne steget efter krigens udbrud i Ukraine.
Offentlige meningsmålinger viser, at rusofiliske holdninger stadig er til stede i landet. Ifølge Manoli var Grækenland, selv efter annekteringen af Krim, “det mest rusofiliske land i Europa”.
Som hun forklarede, kan rusofiliske holdninger hovedsageligt ses blandt tilhængere af den yderste højrefløj, der henviser til den fælles ortodokse tro og kulturelle forbindelser mellem de to lande. Blandt venstreorienterede skyldes prorussiske holdninger nostalgi for Sovjetunionen.
Frem for alt fokuserer den græske yderste højrefløj imidlertid på fordelene for den græske økonomi ved tættere samarbejde med Rusland. “Økonomiske argumenter tiltaler et samfund, der har oplevet en 10-årig, vanskelig finanskrise” – understregede Manoli.
Athen støtter Kyiv diplomatisk, humanitært og militært; landene har indgået en sikkerhedssamarbejdsaftale.
Manoli bemærkede dog, at den græske offentlighed er i stigende grad mindre tilbøjelig til at yde militærhjælp til Ukraine. En Eurobarometer-undersøgelse fra marts 2024 viser, at 61 procent af EU-borgerne støtter fortsat og styrket støtte til Kyiv, mens denne andel i Grækenland er 46 procent. Det er den fjerde laveste andel.
Eksperten understregede også, at Rusland uden succes forsøger at instrumentalise kirken i Grækenland. Moskva fokuserer hovedsageligt på det nordlige Grækenland og klostrene på det hellige bjerg Athos og forsøger at udvide sin indflydelse der ved at finansiere nogle af disse klostre. Som hun tilføjede, har spændinger længe været til stede i relationerne mellem kirken i Grækenland og den russiske ortodokse kirke.
PAP spurgte også eksperten om skæbnen for den græske minoritet i Ukraine. Før invasionens begyndelse blev antallet af personer af græsk afstamning i regionen omkring Mariupol by anslået til 100.000. Under de nuværende forhold er det umuligt at vurdere, hvilken del af denne gruppe befinder sig under russisk besættelse eller uden for Ukraines grænser.
Indtil slutningen af 2023 modtog Grækenland over 23.000 ukrainske flygtninge, men dette tal omfatter ikke kun ukrainske grækere. Med henvisning til interesserne hos det græske samfund i Mariupol ønsker regeringen i Athen en international domstol til at undersøge aggressionen mod Ukraine. (28.12.2024)
“`