go to the original language article
“`html
Russisk indblanding i valgene i Rumænien, Moldova og Georgien viste, at EU taber kampen mod desinformation på nettet – mener Alice Stollmeyer fra tænketanken Defend Democracy. Moderation af indhold er ikke nok; der er behov for bredere handlinger, såsom strengere sanktioner for hybride angreb – vurderede eksperten i en samtale med PAP.
Selvom Den Europæiske Union har vedtaget nye mekanismer til at bekæmpe desinformation på nettet, herunder blandt andet reglerne om digitale tjenester (DSA) og adfærdskodeksen om desinformation, og formanden for Europa-Kommissionen Ursula von der Leyen har annonceret, at et af prioriteterne for den nye kommission vil være Den Europæiske Demokratiske Skjold, altså en strategi til at beskytte demokratiet mod udenlandske påvirkninger, så har de seneste hændelser omkring valgene i Rumænien samt i Moldova og Georgien vist, at Unionen indtil videre taber kampen mod desinformation på nettet.
I Rumænien blev kommunikationsplatformen TikTok anklaget for at favorisere under præsidentvalgkampagnen den pro-russiske kandidat fra den radikale højrefløj Calin Georgescu. Sådanne praksisser gjorde, at en hidtil ukendt politiker pludselig opnåede popularitet og vandt første runde af valget, men resultatet blev til sidst annulleret. Tidligere, i efteråret, gjorde Rusland mislykkede forsøg på at blande sig i præsidentvalget i Moldova, blandt andet ved at føre desinformationskampagner online, som miskrediterede den daværende (og genvalgte) præsident Maia Sandu og spredte falske nyheder om EU og Vesten. Moskva greb også effektivt ind i parlamentsvalget i oktober i Georgien, som blev vundet af det Rusland-venlige parti Det Georgiske Drøm.
Ifølge Stollmeyer, lederen af Bruxelles’ tænketank Defend Democracy, kan EU lide at prale af sine resultater i kampen mod desinformation, men kan i realiteten ikke fremlægge konkrete data, der beviser deres effektivitet. “Lad os stille os selv spørgsmålene: Er antallet af løgne og desinformationsbudskaber på nettet faldet i de seneste måneder? Og antallet af falske konti og manipulerende kampagner?” – spurgte analytikeren i en samtale med PAP.
Hun mener, at EU vil ikke være effektiv, før de begynder at tackle årsagerne til desinformation i stedet for dens manifestationer. “Vi har brug for bredere handlinger. Desinformation er kun et af de krigsværktøjer, som Kreml anvender. I Moldova og Georgien blev der brugt meget mere end blot desinformation. Det var et komplet spektrum af hybride angreb” – bemærkede Stollmeyer.
Eksperten understregede, at EU ikke kan tillade, at det af von der Leyen foreslåede Europæiske Demokratiske Skjold begrænses til kun at bekæmpe desinformation. “Selv hvis vi udvider omfanget af denne strategi til også at omfatte udenlandske påvirkninger og indblandinger, som Den Europæiske Tjeneste for Ekstern Aftale (EEAS) ønsker, så vil vi stadig gå glip af målet. Efter over et årti med institutionel forhalelsestaktik, der fokuserer på faktatjek og blokering af indhold, der allerede er dukket op, bør vi vide, at det ikke er nok. Mere effektive og hurtigere håndhævelser af DSA og reglerne om digital databeskyttelse er en god begyndelse, men vi har også brug for en lov om digital retfærdighed, der vil begrænse polariserende algoritmer og afhængighedsskabende sociale medieplatforms design” – argumenterede analytikeren.
Som Stollmeyers opgave skal EU også hurtigt oprette en europæisk digital infrastruktur, der prioriterer det offentlige gode, vedtage en omfattende politik til forsvar mod hybridtrusler og også forbinde Den Europæiske Demokratiske Skjold med den nye EU-strategi for beredskab. “Det vil give Unionen mulighed for at implementere alle værktøjer til at bekæmpe trusler mod demokratiet” – vurderede hun.
Stollmeyer advarede om, at vi skal handle hurtigt, fordi desinformationsangreb kun vil intensiveres og anvende ny teknologi såsom AI, chatbots eller virtuel virkelighed. “Problemet vil blive mere og mere akut, fordi vores modstandere, dvs. de anti-demokratiske kræfter, har det stadig lettere ved at anvende teknologi som våben. Forsvarsministre og efterretningstjenester advarer også om voksende forsøg på sabotage i hele Europa og vurderer, at Rusland kan eskalere sin imperialistiske krig over for et eller flere NATO-lande inden for få år. Hvis fremtiden for vores demokratier afhænger af vores beredskab og modstandsdygtighed, må vi begynde at arbejde allerede nu” – appellerede hun. (28.12.2024)
“`