go to the original language article
Bruxelles – Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) gav torsdag grønt lys til det kollektive søgsmål indgivet af foreningen for forbrugere af finansielle produkter, Adicae, på vegne af 820 berørte af gulvbestemmelser i boliglån indgået med hundrede banker.
Dommen fastslår, at “intet i direktivet (om urimelige vilkår) angiver, at den retlige kontrol med gennemsigtighed er udelukket i forbindelse med en kollektiv handling”, når denne handling “er rettet mod fagfolk inden for samme økonomiske sektor”, som anvender “de samme generelle kontraktvilkår eller lignende vilkår”.
Domstolen i Luxembourg reagerer således på spørgsmål rejst af Højesteret i tvivl om lovligheden af kollektive handlinger i retssager for at vurdere gennemsigtigheden af gulvbestemmelser med det formål at vurdere, om de er urimelige.
De såkaldte gulvbestemmelser fastsatte en minimumsgrænse for de rentesatser, som boliglåntagerne skulle betale til deres finansielle institution, hvilket i praksis forhindrede dem i at drage fordel af faldet i Euribor, referencerenten for de fleste boliglån i Spanien.
Højesteret erklærede disse vilkår urimelige i 2013, men begrænsede den maksimale tilbagesøgningsperiode for kunder til det år. Tre år senere, i 2016, korrigerede den europæiske ret Højesterets doktrin, fjernede denne tidsbegrænsning og pålagde bankerne at tilbagebetale alle de inddrevne midler.
Efter denne europæiske dom vendte retssagen tilbage til Spanien, hvor provinsretten i Madrid i 2018 afsagde dom til fordel for forbrugerne og anerkendte deres ret til kompensation for det skyldige beløb fra kontraktens indgåelse.
Denne udtalelse blev igen anket af institutionerne til Højesteret, som besluttede at spørge EU-Domstolen om de tvivl, som de havde om hensigtsmæssigheden af et kollektivt søgsmål i denne sag.
Torsdag godkender EU-Domstolen, at sagen mod gulvbestemmelserne i Spanien føres gennem kollektive handlinger og præciserer, at Adicaes massesøgsmål opfylder det første kriterium, fordi det “er rettet mod fagfolk inden for samme økonomiske sektor (kreditinstitutterne)”.
De europæiske dommere begrunder på dette punkt, at de “organisatoriske vanskeligheder”, som sagen medfører på grund af det “store antal institutioner og forbrugere” involveret, “ikke kan underminere effektiviteten af de subjektive rettigheder anerkendt” af EU-lovgivningen.
Med hensyn til det andet krav vurderer EU-Domstolen, at “det også synes at være opfyldt”, medmindre suprema skal foretage de nødvendige kontroller, da gulvbestemmelserne i de kontrakter, der indgår i sagen, er “lignende”.
Derudover tilføjes, at det faktum, at boliglån blev indgået “på forskellige tidspunkter eller under forskellige lovgivningsmæssige ordninger”, ikke reducerer ligheden i de anfægtede bestemmelser.
Derudover bemærker dommen, at nationale dommere kan kontrollere gennemsigtigheden af vilkårene baseret på en “gennemsnitlig forbruger”, som er “normalt informeret” og “rimeligt opmærksom og samvittighedsfuld”, forudsat at boliglån har været rettet mod “specifikke forbrugerkategorier”, og vilkårene er blevet anvendt “over en lang periode”.
På denne måde åbner EU-Domstolen op for, at de spanske domstole kan analysere gennemsigtigheden og den mulige urimelighed af gulvbestemmelserne uden behov for individuel analyse af hver enkelt berørt.
Ikke desto mindre bemærkes det i dommen, at opfattelsen af “den gennemsnitlige forbruger” kan have udviklet sig, så suprema bør kontrollere, om faldet i rentesatserne eller dens egen dom fra 2013 kan have ført til “en ændring i niveauet af opmærksomhed og information hos den gennemsnitlige forbruger”. (4. juli)