Have the article read by OpenAI (Beta). Please note that AI translations may take some time to process.

Israel kritiseres fra flere sider, efter at to fredsbevarende FN-soldater er blevet såret i Libanon.

EU’s udenrigschef, Josep Borrell, skriver på det sociale medie X, at “endnu en grænse er blevet overskredet på farlig vis i Libanon” ved, at det israelske militær “beskyder fredsbevarende styrker, hvis stillinger er kendte”.
“Vi fordømmer denne uacceptable handling, som ikke kan retfærdiggøres”, skriver han.

FN’s fredsbevarende styrker i Libanon, Unifil, har udtalt, at en israelsk kampvogn skød mod et vagttårn i Naqoura i det sydlige Libanon.

Det førte til, at to Unifil-soldater faldt ned fra tårnet og blev såret.

“Ethvert bevidst angreb på fredsbevarende styrker er et alvorligt brud på den humanitære folkeret”, står der i en meddelelse fra Unifil.

Det redaktionelle ansvar for udgivelsen ligger hos Ritzau.