EU-Kommissionen: Også russiske penge, der er indefrosset i Tyskland, skal bruges

Brüssel (dpa) – Tyskland og flere andre stater skal ligesom Belgien stille indefrosne russiske midler til rådighed til støtte for Ukraine. Det fremgår ifølge EU-embedsmænd af det forslag til et såkaldt reparationslån på op til 210 milliarder euro, som nu er blevet præsenteret af EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen. Ud over Tyskland er ifølge oplysningerne også Frankrig, Sverige og Cypern mulige bidragydere af russiske statslige aktiver til projektet, hvoraf de fleste penge angiveligt skal befinde sig i Frankrig. De russiske centralbankaktiver, der forvaltes af det belgiske finansinstitut Euroclear, anslås til omkring 185 milliarder euro.

Den belgiske regering har i de seneste måneder gentagne gange krævet, at andre EU-lande deltager, for at mindske risikoen for, at Belgien bliver det eneste mål for mulige gengældelsesforanstaltninger. Blandt andet ses der en risiko for, at Moskva eksproprierer europæiske privatpersoner og virksomheder i Rusland.

Tysk erhvervsliv ser store risici

Bestyrelsesformanden for Deutsch-Russische Auslandshandelskammer, Matthias Schepp, advarede for nylig om, at tyske aktiver på over 100 milliarder euro er i fare. «Tyskland har som intet andet land investeret i Rusland. Det har derfor mest at tabe ved den planlagte udnyttelse af russiske centralbankmidler til våbenkøb til fordel for Ukraine», sagde han i oktober til Deutsche Presse-Agentur.

Forbundsregeringen holder præcise tal hemmelige

Hvor meget russisk centralbankkapital der ligger i Tyskland, holder den tyske regering indtil videre hemmeligt. Senest blev der kun oplyst, at der i forbindelse med den russiske angrebskrig mod Ukraine samlet set er blevet indefrosset eller immobiliseret aktiver til en værdi af omkring 3,5 milliarder euro. Dette omfatter indefrosne midler og økonomiske ressourcer tilhørende opførte personer eller enheder samt «udenlandsaktiver i den russiske centralbank, der er underlagt et transaktionsforbud».

Diplomater udtalte for nylig, at der formentlig er tale om et snarere mindre trecifret millionbeløb, når det gælder centralbankaktiverne. Forbundsregeringen har indtil videre ikke offentligt taget klart stilling til spørgsmålet om, hvorvidt den ville være villig til også at bidrage med aktiver, der ligger i Tyskland. En talskvinde for Finansministeriet sagde om aftenen til Deutsche Presse-Agentur: «Forbundsregeringen evaluerer forslaget.» Man bad om forståelse for, at denne evaluering stadig pågår.

Showdown om to uger?

Regeringerne i medlemslandene skal nu drøfte den plan, som EU-Kommissionen præsenterede onsdag. Kommissionsformand von der Leyen håber, at EU-landenes stats- og regeringschefer godkender den om to uger på deres december-topmøde. I de næste to år skal der i første omgang strømme omkring 90 milliarder euro til Ukraine.

Som alternativ til konceptet for anvendelsen af de russiske midler fremlagde von der Leyen desuden et konkret forslag om optagelse af ny EU-gæld til Ukraine. Talrige lande som Tyskland afviser dog dette og satser på at bryde Belgiens hidtil vedvarende modstand mod at bruge de russiske midler. EU-landet spiller en central rolle i projektet, da en stor del af de russiske midler i øjeblikket forvaltes der af virksomheden Euroclear. (3. december)