Stockholm – Sverige og seks andre lande ønsker, at EU gør mere mod kriminelle netværk. Bl.a. opfordrer de EU-kommissionen til at se, hvad der kan gøres for at pyroteknik ikke skal bruges i sprængninger.
Det er noget, den svenske regering driver, da det har vist sig, at mange af de seneste tiders sprængninger er sket med bomber, der er fremstillet af kraftfuld pyroteknik, som er importeret fra andre EU-lande.
“Jeg og min hollandske kollega, som også har meget negative erfaringer med sprængninger, fremhævede behovet for at stramme reguleringen på EU-niveau vedrørende pyroteknik,” siger den svenske justitsminister Gunnar Strömmer, efter et møde med repræsentanter fra de øvrige seks lande i spanske Cádiz, hvor erklæringen blev vedtaget.
I den opfordres kommissionen også til at medtage foranstaltninger i den nye strategi for EU’s interne sikkerhed mod bandekriminelles online-rekruttering af børn og unge.
Sverige er siden 2024 medlem af den europæiske koalition mod organiseret kriminalitet, sammen med Belgien, Frankrig, Nederlandene, Italien, Spanien og Tyskland.
(14. februar)