go to the original language article
Søer, vandløb, floder, kilder…: overfladevandet i Europa er i en “kritisk” sundhedstilstand, advarer en rapport fra Europa-Kommissionen, som søger ressourcer til at håndtere forureningen.
“Kun 39,5% af overfladevandsmassen i Den Europæiske Union var i god økologisk tilstand og 26,8% i god kemisk tilstand” i 2021 mod 33,5% i 2015.
“Dette skyldes hovedsageligt alvorlig forurening fra kviksølv og andre giftige forurenende stoffer,” forklarer Europa-Kommissionen.
Modsat har grundvandsmassen oplevet en let forbedring: 86% af grundvandsmassen var i god kemisk tilstand i 2021 mod 82,2% i 2015.
Europa-Kommissionens rapport anslår, at medlemsstaterne ikke vil være i stand til at opfylde de europæiske mål for vandkvalitet inden 2027.
Ansvarlig for Miljøet, europæisk kommissær Jessica Roswall forventes at præsentere en “strategi for vandbeskyttelse” i løbet af de næste måneder.
Hun har også forpligtet sig til at præsentere et forslag til ændring af loven om kemiske stoffer i Europa (Reach) inden årets udgang for bedre at håndtere PFAS (perfluorerede alkylstoffer), de evige syntetiske forurenere, som forurener vandet.
Den Europæiske Union vil gerne forbyde PFAS i dagligdags forbrugsvarer “som pizzabokse eller vandtætte tøj”, forklarede den svenske europæiske kommissær til journalister. Udvalgte produkter, der anses som nødvendige, især inden for det medicinske område, kan muligvis undtages fra forbuddet.
Miljøet, rensning af PFAS “vil koste en masse penge”, indrømmer Jessica Roswall og henviser til den rolle, innovative virksomheder kan spille her.
Slaget ventes at være hårdt i foråret inden for Den Europæiske Union under forhandlingerne om den næste flerårige finansielle ramme for perioden 2028-2034.
For miljøet “må vi være mere innovative med hensyn til finansiering”, erklærer kommissæren og henviser til de “naturkreditter”, som økologisk “dygtige” landmænd eller ejere af skove kan tjene og geninvestere.
En variation af de kontroversielle kulstofkreditter, ideen om “naturkreditter” eller “biodiversitetskreditter” bliver mødt med stor skepsis fra NGO’er, der frygter en ny “finansialisering” af miljøet. (4/2/2025)