EU står for omkring 90 % af den eksterne finansiering i Bulgarien, ifølge en undersøgelse fra IPI

SOFIA – Den Europæiske Union (EU) bidrager med omkring 90 procent af den eksterne finansiering i Bulgarien, viser en undersøgelse af den udenlandske bistand uden tilbagebetalingspligt i landet siden overgangen, udarbejdet af Института за пазарна икономика (IPI). Undersøgelsen blev præsenteret i Det Europæiske Hus i Sofia.

IPI’s analyse er baseret på forskellige offentligt tilgængelige kilder, ser på den eksterne bistand til Bulgarien uden at inkludere national medfinansiering og gør ikke krav på at vurdere effektiviteten af anvendelsen af betalingerne, sagde cheføkonomen i IPI Лъчезар Богданов. Dataene viser, at den eksterne støtte øges efter vores tiltrædelse af EU, hvilket også hænger sammen med væksten i landets økonomi.

Fra 1989 til udgangen af 2024 modtager Bulgarien (ifølge konservative skøn) omkring 70 mia. leva, og ifølge foreløbige skøn alene for 2025 er det yderligere mellem seks og syv mia. leva, sagde Богданов. I det seneste årti svarer dette til omkring 3 procent af det gennemsnitlige årlige bruttonationalprodukt. Efter tiltrædelsen af EU bidrager denne finansiering med omkring 7 procent af indtægterne i det konsoliderede budget.

Dataene viser også cyklikalitet i forvaltningen af midlerne fra EU-budgettet – i det sidste år, hvor de kan bruges, er der toppe, som Богданов kommenterede som en svaghed hos den bulgarske regering, administrationen og kommunerne i forvaltningen af midlerne, fordi det ifølge ham ville være mere logisk, hvis vi havde en jævn udnyttelse af midlerne.

Ifølge dataene går den største andel – over 30 procent eller næsten en tredjedel, af finansieringen uden tilbagebetalingspligt til landbruget. Богданов sagde, at det er vigtigt at forestille sig 30 procent af 70 mia. leva for denne periode og tilføjede, at dette er en omfattende investering i det bulgarske landbrug, og at enhver analytiker og bulgarsk skatteyder bør stille sig selv spørgsmålet om, i hvor høj grad dette bidrager til et mere effektivt landbrug i landet.

Mellem 10 % og 15 procent af midlerne går til transportinfrastruktur, byfornyelse og landområder, miljø, konkurrenceevne og innovation, næsten 10 procent – til menneskelige ressourcer. Det ses, at alle områder af det socioøkonomiske liv er blevet støttet med ekstern finansiering uden tilbagebetalingspligt. Midlerne er i praksis nået ud overalt, kommenterede Богданов.

IPI’s analyse ser også på andre finansieringskilder i Bulgarien – programmer under den finansielle mekanisme for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (Norge, Island, Liechtenstein), hvor midlerne for programperioden 2014-2021 når op på 222 mio. leva. De fleste ressourcer er rettet mod programmet for fattigdomsreduktion og regional udvikling og programmet for retfærdighed – hver med over 50 mio. leva. Støtten til civilsamfundet i Bulgarien ydes gennem oprettede programmer for ikke-statslige organisationer – omkring 7 procent af det samlede planlagte budget for perioden 2014-2021, konstaterer analysen.

Jeg er glad for, at EU gennem sin solidaritet er den, der mest har bidraget til Bulgariens udvikling i perioden fra 90’erne til i dag, sagde lederen af Europa-Kommissionens Repræsentation i landet Йорданка Чобанова. Hun tilføjede, at dette er en ressource, der kommer fra alle skatteydere, og dens merværdi ligger i konkrete projekter, der gennemføres, gennemførte eller måske i tabte muligheder. (15. december)