el flag go to the original language article
This article has been translated by Artificial Intelligence (AI). The news agency is not responsible for the content of the translated article. The original was published by AMNA.

66% af de europæiske borgere ønsker, at EU skal spille en større rolle i beskyttelsen mod globale kriser og sikkerhedsrisici, ifølge Eurobarometer-undersøgelsen for 2025 fra Europa-Parlamentet. På nationalt niveau varierer resultaterne af undersøgelsen om en stærkere EU-rolle fra 87% i Sverige og 75% af grækerne til 47% i Rumænien og 44% i Polen.

Derudover mener 74% af EU-borgerne og 65% af borgerne i Grækenland, at deres land har haft gavn af medlemsstaten. Som den største grund til, at medlemsstaten betragtes som gavnlig, nævner de adspurgte i EU EU’s bidrag til at bevare freden og styrke sikkerheden (35%).

Overvældende borgere i EU mener, at medlemsstaterne burde være mere forenede for at imødegå de nuværende globale udfordringer (89% i EU, mod 94% i Grækenland), og at EU har brug for flere midler til at imødegå fremtidige udfordringer (76% i EU).

Forsvar og sikkerhed (36%) samt konkurrenceevne, økonomi og industri (32%) anerkendes af europæiske borgere som de områder, hvor EU burde fokusere mere for at styrke sin position i verden. Herefter følger energiuafhængighed (27%), fødevaresikkerhed og landbrug (25%), uddannelse og forskning (23%).

De adspurgte i Grækenland prioriterer at styrke konkurrenceevnen, økonomien og industrien (42%), efterfulgt af forsvar og sikkerhed (36%).

Som prioriteter, som de gerne ville have, at Europaparlamentet sætter, nævner EU-borgere inflation, prisstigninger og leveomkostninger (43%), efterfulgt af EU’s forsvar og sikkerhed (31%), bekæmpelse af fattigdom og social eksklusion (31%), støtning af økonomien og skabelse af nye arbejdspladser (29%).

Inflation, prisstigninger og leveomkostninger er en hovedprioritet i alle aldersgrupper, med de højeste rater registreret i Portugal (57%), Frankrig (56%), Slovakiet (56%), Kroatien (54%) og Estland (54%). Samtidig støtter mere end halvdelen af de adspurgte i Grækenland (52%) opfattelsen, at inflation, prisstigninger og leveomkostninger er spørgsmål, der skal prioriteres, efterfulgt af økonomien og skabelse af arbejdspladser (48%).

Med hensyn til den økonomiske situation forventer en tredjedel (33%) af de europæiske borgere (39% af grækerne), at deres levestandard vil falde over de næste fem år. Det samme gælder for 53% af de adspurgte i Frankrig og 47% i Tyskland.

Kigger på de værdier, som europæerne gerne vil have Europaparlamentet forsvarer, er de førende værdier blandt europæiske borgere fred (45%), demokrati (32%) og beskyttelse af menneskerettigheder på europæisk og globalt plan (22%). I Grækenland placerer de adspurgte fred som den primære værdi med 53%, retsstaten med 33% og demokrati med 29%.

To tredjedele af borgerne støtter, at Europaparlamentet skal have en stærkere rolle

Efter de tendenser, der er blevet registreret tidligere, ser borgerne i krisetider forventninger til, at EU foretager afgørende handlinger og løsninger. Når det opleves, at EU samler sig og leverer resultater, er støtteindekserne høje – noget, der også registreres i dag, med 50% af de adspurgte, der har et positivt indtryk af EU. Det positive billede af EP forbliver stabilt på et højt niveau (41%). Få måneder efter den lovgivende periode begyndte, erklærer 62% af borgerne i EU, at de gerne vil se Europaparlamentet spille en større rolle, en stigning på seks point i forhold til februar-marts 2024, få måneder før europæiske valg i juni 2024.

Positiv opfattelse af det Europæiske Parlament, den Europæiske Union og Grækenlands medlemskab i EU vurderes samlet af 38% af græske respondenter. Men billedet af EP er neutralt ifølge flertallet af de adspurgte i Grækenland (42%), selvom 75% i Grækenland mener, at EP’s rolle er meget vigtig.

Eurobarometeret af 2025 fra Europa-Parlamentet blev udført fra forskningsfirmaet Verian fra 9. januar til 4. februar 2025 i de 27 EU-medlemsstater. Dataene blev indsamlet via interviews ansigt til ansigt, mens der blev brugt yderligere interviews via video (CAVI) i Tjekkiet, Danmark, Finland, Malta, Holland og Sverige, med det samlede antal på 26.354. Resultaterne på EU-niveau vejes i forhold til befolkningsstørrelsen i hvert land. (25/3/2025)